HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Kai Tolstrup

have »en stærk mand«, men på Borgerdyden var der ingen slin­ ger i valsen. Nazisympatisører fandtes ikke i lærerstaben og kun glimtvis blandt eleverne. Lærerne var en blanding af gamle (flere fra min fars elevtid) og unge. Nok var der nogle snurrige herrer imellem, men slet ikke originaler med det skær af ondskabsfuldhed, som hviler over lærerne i Scherfigs »Det forsømte forår«. En enkelt, dr.phil. Gal- løe, bar præg af skuffelse over at tjene til dagen og vejen ved at undervise skoleelever. Af og til mindedes han med et suk »den herlige tid da man sad hele dagen bøjet over mikroskopet, kun af­ brudt af mor når hun tvang en til at spise en fedtemad«. Han fort­ satte dog sin forskning, også efter disputatsen og nåede at udgive adskillige bind af sit livsværk om Danmarks alger. Adskillige havde bijobs ved universitetet, og et par stykker blev professorer. Gennemgående forekom de dog glade for at undervise. De gamle lærere, eller rettere sagt dem vi anså for »gamle«, måske var de omkring et halvt hundrede år, forlangte disciplin, men først og fremmest respekt for den grundlæggende viden. Hos den gammeldags chevalereske matematiklærer, A.W. Høst, skulle man kunne sin Pythagoras og Thales fra Milet og kende parentesernes betydning i algebra. Og man måtte ikke »snyde« med facitlisten under pulten, men fremlægge de hårde ræsonne­ menter, der førte frem til det, som skulle bevises (»quod erat de- monstrandum«). Årstal og datoer var skelettet, når hr. Albinus gennemgik den franske revolution, men der måtte gerne komme kød og, især, blod på dvs. anekdoter om guillotinens strikkende tilskuere og Marie Antoinettes sidste tur i kærren til skafottet el­ ler Schweizergardens sidste kamp i Tuillerierne. Højt elsket var »Flip-Lars«, hvis døbenavn var Alf Larsen, men kun omtalt ved kælenavnet på grund af den stive, høje, hvide flip, han altid bar. Til gengæld var hans undervisning ingenlunde stiv, præget af hans grundtvigske menneskesyn. Vi vidste, at vi kunne få ham til at diskutere almene eller aktuelle problemer og lægge vores ung­ dommeligt faste meninger frem og få dem respekteret, dog ikke uimodsagt. De følgende timer var faget (dansk og engelsk) igen ubønhørligt dagens tema, og han havde aldrig disciplinære pro­ blemer. Den milde latinlærer, lektor Fratz, tilhørte i bogstavelig forstand 178