HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Kai Tolstrup

drengens dygtighed eller mangel på samme i forhold til de and­ re i klassen. Skolens vigtigste formål var at indlære den grundlæggende pa­ ratviden og visse færdigheder, men vi mærkede altid samtidig et ønske om, at det skulle ske på en sjov og menneskelig måde. Stavning, regning og kongerækken skulle bare kunnes, gerne hjul­ pet af enkle fyndord som: »Den der sætter d i gjort, han skal have sin hale smurt«. Og hr. Hemmingsen kunne dystert forudsige: »Det begynder med, at man ikke kan den danske kongerække, så lyver man, så stjæler man, og så kommer man i fængsel.« Det be­ gunstiger selvfølgelig dem der, som vi søskende, havde let ved at lære udenad og er nådesløst mod dem, der ikke har udpræget boglige evner. Vi skulle også lære vers udenad i danske digte som »Flugten til Amerika« og »Bjørnen som Rytter«. Salmeversene blev simpelthen hængende i ørene, indsunget 300 gange om året ved morgensang. Det samme gjaldt fædrelandssangene, som var hovedindholdet af sangtimerne hos organist hr. Malmstrøm. Og den lille tabel og elementær hovedregning skulle kunnes på ryg­ marven. Der var oaser i undervisningen, hvor man kunne nøjes med at spørge eller lytte. Især bibelhistorie, når skolebestyreren fortalte, så var man åndeløs af spænding. Han sørgede for, at det dramati­ ske højdepunkt kom, lige når klokken gav slutsignalet på timen. Nu lå Josef på bunden af brønden, kastet derned af de misundeli­ ge brødre, ville han klare sig? Det måtte vi vente med at få at vide til næste time med skolebestyreren. Tegning, efter billeder og figurer, var et åndehul for dem der var så heldige at have det talent. Gymnastik med en rar fynsk underofficer og elev af Niels Bukh på Ollerup højskole, foregik om vinteren med traditionelle legemsøvelser i kælderen, om sommeren som rundbold på legepladsen, fodbold i Fælledpar­ ken eller svømning på badeanstalten »Øresund« i Frihavnen. In­ gen vil glemme de uhumskheder man måtte passere, når hr. Kjeldsens lange stang med en bøjle til hænderne førte os frelst gennem bassinet, mens vi gjorde de korrekte frøbevægelser med benene. Dansklæreren kunne læse op af H.C. Andersen, så det blev en kærlighed for livet til eventyrene. Og Danmarkshistoriens kede­ 174