HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Kai Tolstrup

Fra Kongens Nytorv kunne man med toetagers busser køre til Rådhuspladsen. Østergade vrimlede med fornemme specialbu­ tikker. Ved »Ranch's hjørne« mod Købmagergade var der et yn­ det mødested under det store ur over den fine urmagerforret­ ning. I samme hus lå Holbechs forretning med speciale i fornuf­ tigt undertøj. I Østergade havde vi passeret Illum og Fonnesbech, tøjmagasiner der var for dyre for os. Mere sandsynligt var det, at mor skulle op på 1. sal hos brødrene Buhi et lille stykke nede ad Købmagergade for at købe strikkegarn. Utroligt, så lang tid det kunne tage at finde den rigtige tykkelse, og farvenuancerne måtte kontrolleres henne ved vinduet. Et barns tålmodighed blev sat på prøve, fordi det altid tog tid at gøre mor tilfreds med pris og kva­ litet. Lige over for Helligåndskirken lå stormagasinet Julius Kopp. Her var det store tilløbsstykke udsalget 2. januar. Det var et ægte udsalg af gode varer, der skulle realiseres, og denne begivenhed appellerede så meget til de københavnske husmødre, at de mødte op i stort antal flere timer før åbningen. Og deres kampberedthed for at få de bedste varer var så stor, at man som barn skammede sig lidt over sin mor og helst ikke tog med. Men der var ingen vej udenom, for Kopp havde de bedste regnfrakker, Heptonette, og gummistøvler til børn, og de skulle selvfølgelig prøves på, inden der skulle købes. Udsalgsvarer kunne ikke byttes! For enden af Vimmelskaftet lå eventyret: Thorngreens store legetøjsforretning i tre etager. Det kunne være svært at få overtalt mor til at gå ind, for det var ikke velset at »ose«, og køb var der ikke tale om, dertil var vidunderne for dyre, selv til fødselsdag el­ ler jul. Der var langt imellem de velhavende onkler og tanter, og jeg havde ikke det eventyrlige held som min lillesøster, der en­ gang på Østergade med mor havde mødt en af disse sagn­ omspundne tanter ud for en butik, der udelukkende handlede med fine porcelænsdukker. Tanten fandt hende så henrivende, ubegribeligt for mig der jo kendte hende, at hun måtte vælge den dukke, hun syntes bedst om. Det var dengang, da piger legede med dukker og drenge med tinsoldater. Jeg havde dog også mit eventyr med en tante på Strøget. Far havde fortalt, at han som dreng af en tante var bleven inviteret på at spise alle de kager, han kunne, hos Københavns fornemste 166