HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Leif Jensen

mindste lå i en vasketøjskurv. Når hun havde os med, var det dels for at se efter os, dels for at vi kunne hjælpe hende med radi­ seoptagelsen. Men sommeren varede ikke evigt. Når der ingen markarbejde var, tog hun rundt og gjorde rent for folk. Til at begynde med kunne vi bare gå ud i spisekammeret og smøre os en »fedtemad«. Men det blev der sat en effektiv stopper for. Pengene var få, ja så få, at mor fik sat en hængelås på spise­ kammeret.Det var nu vores egen skyld. Vi brugte hendes marga­ rine og sukker. Vi havde fundet ud af, at hvis man smeltede mar­ garinen og sukkeret på stegepanden, blev det til dejligt karamel. Vi rullede massen ind som små stænger i smørrebrødspapir. På den måde skaffede vi os lidt slik. Vi stjal også æg fra hønsehuset. Af dem lavede vi æggepunch. Vi kom et æg i en halv kop sukker, og piskede det, til sukkeret var smeltet. Alle disse ting gjorde naturligvis et dybt indhug i mors sukkerbeholdning. Mor undrede sig over, at hendes dejlige høns ikke lagde så mange æg mere. Hun antog, at det måske var de ældre høns, som manglede evnen til at levere de ønskede æg. Så de ældre høns blev resolut slagtet og puttet ned i vores suppegryde. Arme kræ, de kunne jo ikke gøre for, at vi stjal af æggene. Men i stedet for at få det samme antal æg, som før de ældre høns blev slagtet, blev der i stedet for stadig færre æg. Ved at lægge to og to sammen fandt mor ud af sammenhængen mellem det store sukkerforbrug og de manglende æg. Så var det sket med »laura«. Hængelåsen blev omgående sat på spisekammeret. Min far, som så lidt for dybt i flasken, var ikke til megen hjælp. Det var desværre ikke ualmindeligt, at mændene drak lidt rige­ ligt dengang. De fleste af mine kammeraters fædre gjorde det og­ så. Gudskelov havde vi en stor have, hvor mor blandt andet hav­ de høns og kaniner. Grøntsagerne dyrkede hun også selv. Det var en god hjælp med denne hjemmeavl. Vi fik da både æg, kaninsteg og hønsekødssuppe en gang imellem. Den daglige kost var havregrød om morgenen. Skolemaden fik vi gratis på skolen. Det var en varm forret og efterret. Derhjemme om aftenen bestod maden som regel af noget mor kaldte for sule­ vælling. Der var nu ikke meget sul i det. Det var, som regel, en suppe kogt på grisehaler og grisetæer. Det hele blev jævnet med 14