HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5
gen, som nu ligger lige neden for vandrehjemmet. Hoppet gjorde, at de ikke kunne styre, men blot fare lige ud over søen efter en hård landing. Men jeg kan nu ikke huske, at der skete alvorlige ting deroppe. Kommunen havde udstationeret parkbetjente til at styre ungdommen, som udviste en meget høj køkultur, her var ikke noget med at mase eller springe over. Hele området var »oplyst« af blå mørkelægningslamper, og nede på søbredden var der placeret en skurvogn. Her holdt Røde Kors til med et hold samaritter, som tog sig kærligt af de småska der, der ikke kunne undgås i dette »vilde liv«, der udfoldede sig helt til kl. 22 - som dengang hed kl. 10! Der var en herlig stemning, og på toppen, ved startstedet, stod en »kandisæble-mand« med en dejlig ovn, hvor han i en kæmpe gryde overtrak æbler på pind med højrød sukkerglasur. Jeg gad vide, om jeg ville have kunnet lide disse søde sager under andre forhold? Men i Degnemosen var de herlige! Og så fik man jo i til gift lidt varme ved hans ovn. Ja, der var sandelig service til i de »gode, gamle dage«. Og så skal jeg da lige huske at fortælle, at »min« kælkekavalér, der var murerlærling, havde vældig god tid til at kælke, også om dagen, da han p.g.af den hårde frost var arbejdsløs, så han kun havde pligter, når der havde været nyt snefald. Så skulle han ud på gader og veje og skovle sne for kommunen. Det var alminde lig sædvane dengang, at murere i frostperioder blev arbejdsløse, da man ikke kunne arbejde med mørtel i frostvejr. Og i stedet for at gå på understøttelse valgte mange at tage en tørn med skovlen, når der var faldet sne. Snerydning på gader og veje foregik helt ved håndkraft, inden de store dynger læssedes på hestevogne, kørtes ud i havneområdet og dumpedes. På Nørre Gymnasium måtte vi, som på alle andre skoler, ikke have over 18 grader, og gymnastiksalen havde endnu lavere tem peratur. Så da den stærke frost satte ind, meldte skolen sig ind i Københavns Skøjteløberforening, og alle de store elever løb så på skøjter på Peblingesøen i gymnastiktimerne. Det var også herligt med wienermusik fra store højttalere ved klubhuset, som var den ene ende af Søpavillionen. Det var lige noget for en romantisk pi gesjæl på 15 - 16 år. Én, som nok ikke var så begejstret for de hårde vintre, var min 151
Made with FlippingBook