HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Bakkehusene

måtte så ophøre på grund af krigen og besættelsen. De blev sene­ re genoptaget; men da var jeg stort set »vokset fra« dette arrange­ ment - jeg havde måske fået lært, hvad jeg mente at have behov for? Under besættelsen blev Friluftsteatret stadig benyttet, bl.a. til Alsangsstævner og andre former for folkemøder, så længe tysker­ ne tillod det. I 1942 var der et stort møde i teatret i anledning af indvielsen af Advents kirke. Hovedtaler var Aage Falk Hansen, som var en yndet folketaler under besættelsen. Den kirke blev forøvrigt til ved et stort ungdomsarbejde i de københavnske sog­ ne. Kirkefondens kampagne »Ungdommens kirke« så dagens lys den 18. september 1938 ved et stormøde i K.B. Hallen med delta­ gelse af tæt på 5.000 unge. Mødet endte med et fakkeltog til Grøndals kirke, hvor faklerne blev kastet i et bål nedenfor den smukke, høje trappe. (Som i hvert tilfælde jeg som brud var me­ get glad for at skulle op ad med min kære, varme far og nedad med min splinternye og højtelskede mand!) Og så gik en indsamling i gang, som jeg som 12-årig syntes var en meget smart idé: De unge gik rundt i sognene og solgte »mursten« til sognets beboere. Det resulterede altså i, at der i 1942 stod en nyopført kirke - Ungdommens kirke - i det nabosogn, som var blevet udskilt fra Grøndals sogn. Vores »egen« kirke, Grøndals kirke, har jo, set med min måle­ stok, heller ikke nogen lang historisk æra. Da boligbyggeriet i løbet af første verdenskrig tog fart på de tidligere landbrugsjor­ der, og Grøndalskvarteret opstod, blev der behov for en kirke. Det blev i første omgang en beskeden træbarak, som den 13. ok­ tober 1918 indviedes til kirke og dermed blev sognekirke i Grøndals sogn. Den 30. maj 1926 blev jeg døbt i denne kirke, hvor min søster allerede i 1923 også havde været holdt over dåben. Først den 23. december 1928 indviedes den smukke Grøndals kir­ ke, vi kender i dag. Den gamle træbarak blev senere anneks til FDF's lejrbygning Jomsborg. At jeg er gået så stærkt op i kirkens historie skyldes for en stor del, at min far sad som medlem af menighedsrådet i 27 år, en pe­ riode hvoraf jeg kan huske i hvert tilfælde de 23 år. For det med­ førte selvfølgelig, at en del af vores liv drejede sig om menigheds­ arbejdet. Der blev i 20,erne og 30'erne lavet juleindsamling i sog­ 139