HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tove Stæhr

par, som havde fælles forretning. Han var cykelsmed, og hun var kvarterets rullekone. Jeg har stadig bunken af telegrammer fra min konfirmation, og Hillerødhus udgør en stor del af samlingen. Der var ikke én handlende, som ikke på en eller anden måde havde været invol­ veret i de indledende manøvrer, og de kvitterede så med en hil­ sen til konfirmanden. Et billede som i øvrigt gentog sig 7 år sene­ re til mit bryllup. Det var i sandhed en hyggelig manifestation af det nære samfund. En anden »trafikant« var en bager, der kom en gang om ugen med en lille, sort, lukket hestevogn, der lignede en karet. Men hvor den karet dog duftede, når bagdøren blev åbnet, især af ny­ bagt rugbrød, og hvor var det en øjenlyst at se alle hans snegle, rosenbrød, spandauere, kamme og kager af alle slags. Mine øjne så nok mest flødeskumskager. Sikken et eventyr! Og så må jeg jo ikke glemme skærsliberen og fiskehandleren, som begge drog højt syngende gennem kvarteret:

Her slibes knive, her slibes sakse,

sakse og knive slibes, her er skærsliberen.

Sild er godt, sild er godt. Her føjede min far til: Men rejer er bedre!

Omme på bagstien var der også tungere trafik end vore egne cyk­ ler. Her kom et par gange om ugen skraldevognen, som var for­ spændt to heste og havde en overbygning på ladet med 3-4 skråtliggende låger, som skraldemanden slog op, når bøtten skul­ le tømmes. Det var spændende at se på, når han arbejdede, men bageren duftede bedre! Jeg tror, at vores eneste trafikale problem var brændselsvogne- ne. I baghaverne havde alle husene et brændehus, så det var bagstien, der stod for skud, når de forskellige familier skulle have brænde, kul, koks - og under krigen briketter og tørv. Sådan en dag »boede« cyklerne i forhaven, som jo ellers kun var til pryd. Brændselsvognen fyldte stien i hele dens bredde. Det var umuligt 136