HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Else Haagensen

hold børn på en koloni beliggende lige ud til vandet. En søndag morgen meget tidligt rejste jeg med Far derover. Samme dag rej­ ste Far hjem igen, og det har været en lang dag for min Far. Jeg kom midt i de andres ophold og stod ligesom uden for fællesska­ bet. Når vi havde været i vandet, var de andre hurtigt i tøjet og løb afsted i en fart. Jeg var meget længe om at komme i tøjet og stod tilbage alene og frøs. Tilsidst satte jeg mig ned og græd så jammerligt. Det endte med, at jeg blev syg og fik ondt i halsen. Havregrøden havde store klumper, og jeg led af hjemve. Jeg har været 9 år og var hjemmefra for 1. gang. Når vi havde skrevet hjem, skulle brevene ligge åbne i en kasse, så sørgede lærerinder­ ne for at sende dem (og at læse dem). Jeg havde imidlertid fundet ud af, hvor brevene, der var lukkede (og var censureret), lå. Og der lagde jeg mit brev, hvor jeg fortalte om min elendighed. Den næste søndag kom Far og hentede mig, og jeg var lykkelig. Lærerinderne kunne ikke forstå, hvordan det var gået til. Næsten hver søndag kl. 16 gik jeg med min lillebror i Bella Bio, der dengang lå ved det nuværende Højenhald. Med lillebror på skødet kunne vi begge gå på en børnebillet til 35 øre. Der var ger­ ne tumult, når dørene blev åbnet, for det gjaldt om at komme til at sidde på 3. række. Kom man til at sidde på 1. række fik man ondt i nakken af at sidde med hovedet bukket bagover, og sad man på 1. række ude i siden, blev personerne oppe på lærredet underligt lange i ansigterne. Hvert år på 1. pinsedag var vi i Tivoli. Det var een af de stille dage uden musik i haven på grund af højtiden. Det betød, at man den dag måtte have sin madkurv med i restauranterne. Så var vi alle meget fine i tøjet med stråhat og pinsesnit. Der var ikke råd til forlystelserne, dog fik vi en tur i guldkareten. Vi havde også en årlig tur til cirkus Schumann i cirkusbygnin- gen. Det var et cirkusdynasti, som især havde meget store og flot­ te hestenumre. Max og Albert Schumann var den unge genera­ tion, som jeg især husker. Og så var der klovnen Charlie Rievels, ham med »Akrobat Oh« nummeret, til slut med sin stribe af børn også i Akrobat Oh kostymer, det var noget, der gjorde lykke. Især beundrede jeg datteren Pauline Rievels, når hun dansede ballet. Hun blev senere gift med Albert Schumann og var en yndig cir­ kusprinsesse. 124