HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Else Haagensen

og jeg vidste jo, at det havde kostet mange penge at lade mig gå på balletskole. Da jeg kommer fra et hjem med klaver, gik jeg også til spil et par år, men det var aldrig af lyst. Der skulle øves skalaer og tre­ klange og spilles kedelige etuder, så jeg måtte trækkes ved flet­ ningerne ind for at øve mig på klaveret, medens børnene legede ude på vejen. Men klaveret havde jo været en stor investering, som gennem lang tid belastede budgettet. Far spillede selv med megen glæde, og det var mest Strauss-valse. Da jeg blev lidt større, havde jeg dog lidt fornøjelse af at kunne spille i skolen, når mine kammerater dansede folkedans. 1 1928 begyndte jeg at gå i skole. De første 2 år på den gamle sko­ le ved gadekæret. Fra 1930 på den ny store skole på Liselundsvej. For at komme til denne skole skulle vi fra Frederikssundsvej ved det nuværende Brønshøj Torv gå gennem en port i en gammel bondegård og gå over gården og marken til skolen. Hos bonden afleverede mange børn en mælkespand om morgenen og kunne så efter skoletid afhente spanden med mælk. Engang i 1. klasse skulle vi til skolelægen. Vi blev målt og vejet og spurgt ud om, hvilke sygdomme vi havde haft. Jeg har mange gange som barn siddet i mine egne tanker eller, som man siger, været faldet i staver. Det kunne min Mor ikke lide, og hun sagde ofte bebrejdende: Else du er så fraværende. Medens vi nu stod der hos skolelægen, spørger sygeplejersken, om der er nogen, der er fraværende. Der stod jeg, skulle jeg sige det? Hvis jeg lod være, kunne hun jo nok alligevel se det på mig. Af min Mors tonefald forstod jeg, at det ikke ligefrem var noget, man skulle prale med, så jeg tog chancen og sagde ikke noget, men det kostede svære overvejelser. Efter at jeg gennem nogen tid havde lagt sukker i vindueskar­ men til storken, fik jeg i 1929 en lillebror. Men det blev en stor skuffelse. Far og jeg hentede Mor og lillebror på en klinik på Martinsvej. Vi kørte i taxa, og jeg skulle passe den lille bylt på bagsædet, mens forældrene var inde og købe barnevogn. Men ham kunne jeg jo ikke lege med. Til og med kom han hjem på min fødselsdag, som forældrene fuldstændig havde glemt, så jeg fik ikke fødselsdagsgave det år. 118