HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Else Haagensen

kedeldragter på, da skorstenen ikke havde nået at blive kold, så han brændte sig på glødende sod. Jeg mener ikke, at han har for­ talt om, at der var andre til stede. I hvert fald husker jeg min egen rædsel ved at forestille mig, at Far var lukket inde i en smal skor­ sten, der var brændende varm. Ugelønnen blev udbetalt om fredagen, men det hændte ofte, at kostpengene var sluppet op om torsdagen. Så tog Mor mig med til Heimdalsgade om fredagen, hvor vi ventede i passende af­ stand fra fabrikken, indtil Far kom ud og afleverede ugelønnen til Mor, så der kunne komme mad på bordet, når Far kom hjem om aftenen. Nu kunne man måske tro, at det var fordi, min Far ellers drak ugelønnen op, inden han kom hjem. Men det var ikke tilfæl­ det. Jeg har aldrig set min Far fuld, ej heller at han nogensinde skulle have været gået på værtshus. Som stor pige der udmærket kunne læse, måtte jeg somme tider gå i Brugsen og bede om: Det der står på sedlen. På sedlen stod foruden de varer, jeg skulle have, »om vi måtte betale på fredag«, hvilket vi altid fik lov til. Vi var åbenbart anset for at være kredit­ værdige. Men jeg følte mig flov over, at andre, der stod i butik­ ken, måske troede, at jeg ikke kunne læse. Mor tjente lidt ved at have hjemmearbejde for en skotøjsfabrik. Hun havde en Singer nådlemaskine. Den var ret stor, og var en trædemaskine, med det man kalder en fri arm. På den syede hun mit tøj. Mine forældre havde danset meget på foreningsballer i deres ungdom. De elskede musik og dans og tog mig som lille med i det gamle Scala. De har nok ikke kunnet få mig passet. Jeg kan huske de store danseoptrin i operetterne og revyerne. Fra jeg var 4 år, kom jeg på balletskole. Først hos fru Walbom og siden hos kongelig balletdanser Louis Schmidt, hvis bror Kaj Schmidt var balletmester på Det Kongelige Teater. Jeg tog turen ind til Amalie- gade, hvor skolen var 3 gange om ugen. Jeg husker en opvisning i 1930, hvor vi skulle danse på det gamle Casino Teater. I mine øjne virkede teatret, som det var et slot. I teatergarderoben, hvor vi skulle iklædes de struttende balletskørter (som Mor selv havde syet), var der en parfumeagtig lugt, det har vel været sminke, men alt var gammelt og slidt. 116