HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5
Else Haagensen
Farfar de blev kaldt, men begge parter Bedstemor og Bedstefar. Min Mor var ældste barn og havde 3 brødre. Min Far er nr. 3 i rækken af 6 drenge og 2 piger. Familien boede på Rentemestervej. Min Far blev ligesom 3 af brødrene sat i lære som maskinarbej dere. For de 2 af brødrene og min Fars vedkommende på Titan og 1 hos Fisker og Nielsen. Den ældste bror kom ud og sejle. Den 6. bror blev typograf. Begge pigerne kom på kontor. Min Mor kom på skotøjsfabrik og blev nådler, d.v.s. hun syede overlæderet til skoene. Én bror kom ligeledes på skotøjsfabrik og blev tilskærer. En bror blev murerarbejdsmand. Den ældste bror døde meget ung af tuberkulose, og ham erindrer jeg ikke at have set. Da mine forældre blev gift den 25. april 1920, kom de til at bo til leje på 1. sal i en villa på Mellemvangen i Brønshøj. Jeg blev født den 20. august 1921 og har fået fortalt, at min Mor kom til Rigs hospitalet i en hestetrukket ambulance, den sidste dag den kørte. Jeg kan ikke huske noget om hjemmet i Mellemvangen. Herefter flyttede vi til en lejlighed på 4. sal på Lyngbyvej. Jeg har fået fortalt om en dag, hvor jeg var med Mor i vaskekæl deren. Pludselig opdager Mor, at jeg er stået på hovedet i det sto re skyllekar, så kun fødderne var oven vande. Det resulterede i, at jeg fremover kom i pleje hos naboen, når Mor havde vasketur. Jeg var med damen nede at hente hendes vasketøj i gården og havde bemærket, at hun brugte skovbukser. Det var hvide lærredsben klæder, hvor forstykket blev bundet bag, og bagstykket blev bun det foran, og som havde meget vide ben kantet med festonner. Udtrykket havde jeg lært af en onkel. Nabokonen spurgte, om min Mor brugte sådanne bukser, hvorefter jeg fortalte, at min Mor brugte bukser med elastik. Hvad jeg kan huske fra den tid er, at Far havde bygget et kry stalapparat inde i et skab, og her sad han med de åbentstående døre og havde hovedet helt inde i skabet. Jeg har været med, når Far svømmede på Helgoland. Det har været omkring 1925. Vi flyttede fra Lyngbyvej ud til Pilevangen i et af de små huse i den engelske haveby i Brønshøj, udlejet af Arbejdernes Andels Boligforening. Det er små tofamilieshuse med en meget lille bag have og en endnu mindre forhave. Der var 2 små stuer og køkken i stueetagen og nogle meget små rum på 1. sal, som vi i en perio de lejede ud. Nabodelen af huset var beboet af familien Storm, 114
Made with FlippingBook