HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tage Bredmose Jensen

efterår, ankom to brødre. Den ældste var udlært barber og frisør og fik næsten alle kolleger som kunder ind imellem turene. En klip­ ning ude i byen kostede normalt ca. en krones penge, og henne i den fattige ende af Borgergade kunne man hos den såkaldte hunde­ klipper blive klippet for 50 øre. Barberen fra Hvidovre, som vi kald­ te ham, klippede så kammeraterne for de 50 øre. Lillebror, som blev kaldt for Mummi, var en festlig lille fyr. Mørk som en zigeuner. Han var til at begynde med temmelig uvenner med de trehjulede cykler, havde aldrig kørt som bud før, så det hele var nyt for ham. På tri- cyklerne sad der under sadlen en bremsestang, som skulle trækkes opad for at sætte bremsen i funktion. Da han en dag kom kørende på Kongens Nytorv og nærmede sig krydset ved Gothersgade og Store Kongensgade, drejede færdselsbetjenten pludselig skiltet på stop, og Mummi kunne pludselig ikke huske, om bremsen skulle trykkes ned eller trækkes op. Resultatet blev, at han fortsatte ud i krydset og samlede betjenten op på ladet og transporterede ham et stykke ned ad Store Kongensgade. Det førte jo til en skarp påtale af den rasende politimand, og Mummi fik en bøde, som Ludvig sørge­ de for, at Argus betalte det halve af, for Mummi var temmelig ulyk­ kelig over episoden og havde jo ikke mange penge. Gammelholm, eller den gamle, som han ret hurtigt blev kaldt, satte sig ikke hen i en krog og trillede tommelfingre, men gik hur­ tigt i aktion for at forøge kundeantallet. Selv om Argus var gået vældigt frem siden starten, drejede det sig jo blandt andet også om at skaffe arbejde til så mange unge mennesker som muligt. Han lod trykke nogle tusinde reklamekort i et format, som lige kunne passe til at hefte op ved siden af en telefon. Ikke noget med lange forklaringer, men bare med en afbildning af vores to typer tran­ sportcykler og dernæst et stort, kraftigt telefonnummer og adres­ se. Det var alt, og nu skulle disse kort distribueres til så mange handlende og virksomheder som muligt her inde i centrum. Det blev mig, som den gamle tilbød jobbet, og det gav mig nog­ le lange traveture op og ned ad trapperne og ind i de inderste baggårde fra kælder til kvist. Holm gik selv med, men deltog dog ikke i omdelingen men så efter, at vi ikke sprang nogen over, for, som han sagde, selv den mindste, lille og uanselige virksomhed var måske den, som en dag stod og manglede et cykelbud. Og det havde han jo ret i.

110