HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tage Bredmose Jensen

havde bjælder på, indtil en behjertet mand hev ham ind på forto­ vet, og trafikken kunne fortsætte. Den lille mand blev så afhentet af politiet og kunne sove branderten ud på Nytorvs politistation. Til daglig var der jævnt godt at bestille på Argus. Op til højtider eller omkring den første i måneden kunne der til gengæld blive så forrygende travlt, at vore bude bogstavelig talt fløj ud og ind ad døren ivrige efter at få fat i ekstraturene, som blev til dobbelt­ ture og derfor gav »klaus«, som man kaldte de gode penge. Holm på kontoret havde smidt jakken og smøget skjorteærmerne op. Telefonen kimede ustandseligt, og ordresedlerne hobede sig op på skrivebordet. Kunderne forlangte som regel et bud leveret om­ gående, og det kunne være ret nervepirrende, når ingen var hjemme til at udslynge falske løfter om, at der kom en mand med det samme. Det gjaldt jo om ikke at miste kunden og ekspedere så hurtigt som muligt. Der opstod situationer, hvor Holm simpelt hen måtte give op og ringe til en konkurrent og få dem til at tage turen. De havde sandsynligvis også travlt, og så var det med at ringe rundt, til det lykkedes. Konkurrentens bud kørte så for vores central og måtte aflevere sin egen køreseddel og fik i stedet vores, som han så fik ombyttet, når han blev afregnet. Kunden vidste derfor ikke andet end, at det var en af Argus' bude, der kørte, men fortjenesten gik naturligvis fra Argus. Af helt uforklarlige grunde kunne der opstå dage, hvor det hele var lammet, og telefonen var tavs i lange perioder ad gangen. Så begyndte Holm at tromme i skrivebordet, og budene blev rastløse og måske sure af depression. Så vandrede de frem og tilbage på gaden udenfor, tog en tur til kaffevognen på Kongens Nytorv el­ ler cyklede hen til Strøget, modtog vagtparaden og fulgte den til Amalienborg. Så voksede antallet af anmodninger om forskud på lønnen. Det blev som regel bevilget i rimelig størrelsesorden. Betingelsen var blandt andet, at man tog en runde i det nærmeste kvarter med et bundt gamle regninger for at kradse lidt penge ind. Selv om vi kun gav kredit til store, faste kunder i form af månedsregninger, kunne der opstå situationer, hvor vi måtte give en mindre kredit. Disse, til tider lidt tvivlsomme tilfælde, måtte vi så forsøge at hol­ de varme ved hyppigt at minde dem om vores tilgodehavende. Hvis der ikke kunne bevilges forskud, og alle muligheder for ind-

100