HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Louise Klatts kæmpeelefant Af Ida Haugsted

Det at forevise fremmede dyr i Danmark var en gammel skik, som man ganske vist havde forsøgt at sætte en stopper for ved en forordning af 1773, men helt effektivt var forbudet ikke. Der op­ trådte stadig bjørnetrækkere både i Danmark og Norge uden myndighedernes indgriben, og det blev i 1800 tilladt den franske kunstberider Jean Lustre at forevise sin medbragte elefant i Dyre­ haven, en sådan havde man ikke set herhjemme i årevis. Der gik dog stadig frasagn om den elefant, der opholdt sig i København 1639-40 under Christian 4. Det lærenemme dyr kunne både danse og fægte. Cirkusfamilien Gautier, der optrådte i København i første del af 1800-tallet, viste også en elefant i Dyrehaven i 1807. Da bakkesæsonen sluttede, blev dyret fremvist på Vesterbro i en træbygning, hvor det kunne beses i midten af august kort før bombardementet. I sommeren 1831 optrådte kunstberiderselska­ bet Foureaux's elefant på Bakken og i Philippo Pettolettis cirkus på Nørrebro. Men elefanter i Norden hørte på Christian 8/s tid så absolut til de store sjældenheder. På et møde i Selskabet for Naturlærens udbredelse (stiftet af H.C. Ørsted) blev der den 23. januar 1840 fremvist flere da­ guerreotypier, de første fotografier optaget i Danmark. Et af foto­ grafierne viste et snedækket Kongens Nytorv. Det udmærkede sig ved sin »beundringsværdige Tone og Klarhed«, skrev Fædre­ landet den 31. januar 1840. Daguerreotypiet var optaget af artille­ rikaptajn Johan Christopher Hoffmann, som underviste på Den militære Højskole i Gjethuset, der lå mellem Det kgl. Skuespilhus og Charlottenborg. Fædrelandet skrev, at Hoffmanns fotografi var så skarpt, at man tydeligt kunne se »Afbildingen af Elephanten paa Madame Klatts på Gadehjørnerne opslaaede Placater«. Det pågældende kendte københavnske hjørne var tidligere agent Erichsens Palæ mellem Laksegade og Holmens Kanal. Desværre findes dette daguerreotypi ikke bevaret. Den elefant, man så på plakaten, er for længst død, men ikke

97

Made with