HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Et sendebud fra Tranquebar

flere år før disse begivenheder udspillede sig. Det kan måske i nogen grad svække værdien af vidnernes udsagn på dette punkt at de ikke havde udtalt sig for kommissionen men under en af Anker iværksat notarialforretning. I den kongelige resolution, som fylder et par sider, hedder det at kongen ingenlunde vil svække den magt og myndighed som instruksens § 12 giver guvernøren. Men når han ser sig nødsaget til at arrestere nogen, må straf forudsætte behørig undersøgelse og kendelse, og om arrest skal guvernementet og Kommercekol- legiet have underretning. En undersøgelse for strafbart forhold må ikke vare længere end højst nødvendigt, for at arresten ikke ved sin varighed skal blive til en tyngende straf. »Vi vil aller- nådigst, at guvernøren tillige med guvernementet på det alvorlig­ ste skal påse, at vore indiske lige så vel som vore europæiske un­ dersåtter nyder rettens mest upartiske og hurtigste pleje«. Sorte­ retten kunne indrettes bedre, og de indfødte burde have bedre mulighed for ved valgte repræsentanter at fremkomme med kla­ ger for guvernementet eller med henblik på videresendelse til København med guvernementets påtegnede erklæring. Uden at fastlægge ordningen i enkeltheder gav kongen ordre til at noget i den retning skulle ske. En kritik af guvernør Ankers sagsbehand­ ling var kommet til orde, indsvøbt i et sæt af almindelige rets­ principper der skulle forbedre tilstanden for de indfødte og styr­ ke guvernementets autoritet og anseelse. Der blev ved samme lejlighed truffet afgørelse i sagen om den særlige undersøgelse mod undertolken Piragasam Pulley. Selv om beskyldningerne mod ham var ubeviste, skulle han afskedi­ ges. Man lod Anker vide at der var tilstrækkelig formodning om at Pulleys karakter, stilling og indflydelse på rettens pleje var an­ ledning til kasternes misfornøjelse og uroligheder.54 Den kgl. resolution af 9. februar 1798 havde ikke gjort regnska­ bet med Sennapa Naik endeligt op. Ved flere lejligheder forstær­ kede han sine beskyldninger mod guvernøren og andre embeds- mænd.55 Han gav råd om hvorledes styret af kolonien skulle gri­ bes an: foruden Anker var Schmidt og Miihldorff fjender af hans nation og burde ikke benyttes; velegnede var derimod Bie, Lin­ dam og en major Lefevre. Sennapa fremlagde en forvirret skrivel­ se på tysk der fremtrådte som en ny klage fra Tranquebar, forsy­ 71