HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Jan Søttrup

ning ved at privatisere sognekirkernes bænkerækker, hvilket be­ tød, at mindrebemidlede kirkegængere måtte stå op ved gudstje­ nesterne.26 En del af hovedstadens 100.000 sjæle ønskede derfor at søge andetsteds hen. Opfordringer til at åbne forsamlingerne i Stormgade for alle var det første, der mødte den i Christiansfeld fødte og opvoksede Jo­ hannes Christian Reuss,27 da han i 1815 tiltrådte som Societetets nye forstander. Heroverfor stod imidlertid, at salen allerede var fyldt ud af de da 244 medlemmer og inviterede gæster. Efter at have fået forsikring fra myndighederne om, at enhver, der ønske­ de det, fremover kunne deltage i forsamlingerne uden særlig til­ ladelse, satte Reuss en ombygning i gang. En udvidet sal med balkon og siddepladser til 600 var færdig til indvielse i november 1816, men det var ikke nok. »Allerede klok­ ken 5 (søndag eftermiddag) er gården som regel fuld af menne­ sker, hvordan vejret end er, og de må sidde og fryse en hel time inde i salen, før mødet begynder, blot for at være sikre på at få en plads«, meddelte forstander Reuss 1818 i en skrivelse til Unitets- ledelsen i Herrnhut. Ved en forsamling i anledning af nytåret 1819 noterede han, at 400 tilhørere havde måttet afvises. De fleste af dem, der kom i Stormgade, var familier af håndvær­ kere og handlende, der ikke er kendte i dag. Andre københavnere med midler dertil sendte, selvom de ikke nødvendigvis var herrnhutere, deres sønner og døtre til opdragelse på kostskolerne i Christiansfeld, som maleren Christian Gebauer, tømmerhandler og fattigforstander Siegfried M. Røding, skuespiller Johan Ryge og provst ved Holmens Kirke, Frederik Gutfeld.28 Ud af miljøet omkring salen i Stormgade og den herrnhutiske opdragelse vok­ sede da også en kreds af drenge, der siden som mænd var med til at forme resten af århundredets politiske og kulturelle liv: Teolo­ gerne Emil Boesen, Johannes og R A. Fenger, Frederik Hamme- rich og P. C. Kierkegaard, pædagogen Martin Hammerich, kom­ ponisten Johan Christian Gebauer og filosoffen Søren Kierke­ gaard.29 Videre udbredelse vandt Societetet, da det gav husly til en ny­ dannet lægmandsbevægelse, der havde som formål at bringe evangeliet ud i den ikke-kristne verden. Københavns gejstlighed nægtede at stille kirker til rådighed for sammenkomster herom, i 34