HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Jan Søttrup

rakter, måtte de finde fastere rammer inden for den danske stats­ kirke. Af denne årsag oprettedes den 14. september 1739 et egent­ ligt Brødre-Societet til at afholde lægmandsforsamlingerne og va­ retage forbindelsen til Herrnhut og de andre menighedsbyer, der på den tid anlagdes i Tyskland, Polen og Holland.17 Heroverfor stod hovedstadens nys tiltrådte biskop Peder Her­ sleb,18 der med stor styrke hævdede bispeembedets magt og ind­ flydelse over for kongen. I konsekvens heraf udsendtes 1741 en forordning, som dels krævede præsteligt tilsyn med de gudelige forsamlinger, dels indskærpede at disse i private hjem kun måtte finde sted med ganske få deltagere. Forordningen fik stiftprovst Henrik Gerner, sognepræst ved Vor Frue Kirke, til at åbne sine døre for Brødre-Societetets større mø­ der. De mindre forsamlinger afholdt samme kirkes kapellan, Pre­ ben Schiøtt, der desuden husede en herrnhutisk pigeskole med tretten elever fra fire til otte år, undervist af tre lærerinder. Så vidt kunne der i 1744 indsættes en forstander ved Societetet. Valget faldt på Enevold Ewalds unge fætter, Lorenz Prætorius, fuldmægtig i Rentekammeret. Han blev bistået af to hjælpere, El­ se Maria Hansen fra Skærbæk som ansvarlig for Societetets kvin­ delige tilknyttede, Søsterkoret, mens den svenskfødte Jonathan de Briant blev ansvarlig for Brødrekoret og oprettelsen af en drengekostskole. Snart begyndte vakte borgere fra Danmark, Norge og Hertug­ dømmerne at besøge de tyske menighedsbyer og deres institutio­ ner, hvorfor det næste skridt fra den københavnske biskop og hans støtter blev et forbud mod statsembede til personer, der hav­ de besøgt Herrnhut eller lignende steder, og et forbud mod arve­ ret mellem udvandrede dertil og deres slægtninge. Efter at biskop Hersleb var blevet opmærksom på, at der udover pigeskolen hos Schiøtt fandt herrnhutisk undervisning sted på Fyn, og at stift­ provst Gerner og forstander Prætorius havde sendt deres sønner til opdragelse på kostskoler tilhørende Brødremenigheden i Tysk­ land, udsendtes en forordning vendt mod, at børn undervistes af herrnhutere. Straks efter Christian VTs død i 1746 tilskrev biskoppen sin stift­ provst om, at han hverken måtte tillade undervisning i sit eget el- 28