HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Østerport

NOTER OG HENVISNINGER

1. Carlo Palumbo-Fossati: L'Architetto mi- litare Domenico Pelli, Bellinzona 1972, cf. Architectura 16, Kbh. 1994, 95 og 100, note 15. 2. Manuskriptet tilhører advokat Ferruc­ cio Pelli, Lugano, der har bemærket, at der åbenbart var en Domenico Pelli, som virkede i Frankrig før den Domeni­ co Pelli, der 1688 drog til Danmark. Do­ menico Trezzini e la construzione di San Pi- etroburgo, Museo Cantonale d'Arte, Lu­ gano, 1994. 3. Weilbachs Kunstnerleksikon IV udgave. 4. Harald Langberg: Kronborgs Kron- værk. 1991. 5. Historiske Huse på Christianshavn. Kbh. 1993. s. 74 note 152. (Trykfejl s. 68, højre spalte linie 12: "1960", læs 1690.) 6 . Artes II. Kbh. 1933, s. 134. 7. Architectura 16. Kbh. 1994, 89-100 og note 1. Oplysningerne om arkitektens ungdom, studier og ophold i Danmark findes i manuskriptet, han har efterladt sig i Videnskabsakademiet i Sankt Pe­ tersborg. 8 . Kopenhageners Festungs Bau. H.H. Scheels arkiv. bd. nr. 23. Bau Memorial von Kopenhagen. 1708, 1709 und 1710. RA. 9. Danmarks Kirker. Kbh. bd. 3, s. 183 ff. Kopi af kontrakt sluttet af Sø- og Land­ etaten 10. april 1703 med Domenico Pelli om opførelsen af Kastelskirken lig­ ger under diverse sager i general H.H. Scheels arkiv. RA. Privat byggede Pelli 1705-07 Claus Biels hus i Bredgade efter tegning af Marselis. (Architectura 16, s. 90-91. Københavns Diplomatarium V III, 1). 10. Om Brandenburg, se Weilbachs Kunst­ nerleksikon IV udgave. Brænding af kalk til statsligt byggeri blev ledet af Brandenburg, der aflagde regnskab for leverancerne til de enkelte byggeplad­ ser - også Østerports (Partikulærkam­ meret, Bilag til Bygningsregnskab 1708, II nr. 408-417 RA). At sætte hans om­ gang med kalk i et dårligt lys må i særlig grad have generet Brandenburg. 11. Thorkild Roepstorff: Operahuset i Kbh. 1970. Det skal andetsteds søges anskue-

liggjort, hvordan Marselis kan havde medvirket ved opførelsen. 12. Tegninger af portaler med kuglekrone­ de pilastre ses i det album, der indehol­ der studietegninger fra Marselis tid (pag. 95. Registrant pag. 71); Borromi- nis portpiller foran Palazzo Falconieri i Rom var velkendt af mange, bl.a. af Fr. IV og Marselis. 13. Architectura 16,1994, s. 96. 14. Rach og Eegbergs maleri findes i Natio­ nalmuseet. Træbroer måtte jævnligt ud­ skiftes. På papiret, hvor den i note 16 nævnte tegning findes, er Østerports ravelinbro (den yderste bro) gengivet med bemærkning: Hvornår dens mure­ de piller er bygget, vides ikke, medens broens Overdeel eller Tømmerværk er til- sidst forfærdiget 1745. Det skal her oply­ ses, at general Cormaillon havde skre­ vet kontrakt med brødrene Marco An­ tonio og Domenico Pelli om broens bygning, som må være sket 1710. Broen mellem port og ravelin stod færdig 1705. (Kopenhagens Festungs Bau, nr. 23 og 24, angefangen 1709. Scheels ar­ kiv. RA). Se også Fæstningsregnskaber 1708-10. RA. 15. Philip A. Fischers maleri tilhører Bymu­ seet, der også har et tegnet forarbejde. En anden tegning findes i Nationalmu­ seets samling; F. Hendriksen: Menne­ sker og Oplevelser, Kbh. 1908-19, s. 385- 86 , fig. 40. På Fischers maleri synes man at se hvælvet som et tøndehvælv noget in­ den for den åbnede port. Det samme er tilfældet med et maleri, solgt 29.5.1995 hos Bruun Rasmussen. Billedet er til­ skrevet Andreas Juuel. (Katalog 612, s. 162 med gengivelse). 16. Tegningen findes i Nationalmuseets samling. (Til de mange tegninger af denne art hører Geddes Kronborg-op­ målinger). Der er gjort godt rede for de to sidebygningers forhold med ind­ gangsdøre der er ca. 2. meter høje og har indfatninger, hvori der er indsat runde vinduer over dørene! Portens Corps de Garde er udstyret med senge i to etager. Det kan anføres, at der i 1711

21