HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Anmeldelser

Gerda Bonderup: »Cholera-Morbro'er« og Danmark. Billeder til det 19. århundredes samfund og kulturhistorie. 416 sider, illustreret og indbundet. Disputats. 398 kr.

Gerda Bonderup tager udgangspunkt i koleraens hærgen i forrige århundrede. Fokus er rettet mod spørgsmålet om hvordan det danske samfund reagerede på denne frygtede sygdom. Og naturligt nok er det epidemien i 1853 der får hovedinteressen. Da koleraen ramte hårdest i København er hendes disputats selvsagt af særlig interesse i et køben­ havnsk perspektiv. Ifølge nogle forskeres opfattelse skulle kolera være en katalysator for social uro. Men sådan var det ikke i Danmark. Det er Bonderups hovedtese, at det danske samfunds reak­ tionsform afdækker, at der var tale om et konsensus-samfund i modsætning til et konflikt­ samfund. Det er en interessant opfattelse som står i modsætning til en del historikere, der har opfattet netop det 19. århundredes Danmark som et konfliktpræget samfund. Men vanskeligheden ved den måde Bonderup hævder sin tese på er, at den noget stift modstil­ ler et konsensus-syn med et konflikt-syn som om der er tale om et enten-eller. Naturligvis havde det danske samfund en række af de konflikter som også kendes fra andre lande, men måden at håndtere dem på var anderledes. Og det kan måske være be­ rettiget at tale om konsensus-samfund. Men Bonderup er i sin iver efter at eftervise sin te­ se noget tilbøjelig til at overse konflikterne. Det kommer heller aldrig til en tilfredsstillen­ de redegørelse for, hvad der skal forstås ved et konsensus-samfund. Hen ad vejen er der rene postulater om at sådan og sådan gør man i et konsensus-samfund uden at læseren får at vide, hvad Bonderup bygger sin opfattelse på. I øvrigt virker det ikke som om det er Bonderups store interesse eller force at beskæftige sig med de teorier hun her og der omta­ ler. Hovedinteressen er koleraen og dens nedslag i Danmark helt konkret. Bonderup hævder, at koleraen i den danske historie er gået mærkeligt upåagtet hen. Men Bonderup har ejendommeligt nok heller ikke i sin litteraturliste fx Katharina Buchs speciale fra 1974 om Emil Hornemann. Bonderups synspunkt er uforståeligt i al fald i en københavnsk sammenhæng, hvor koleraepidemien siden Villads Christensens bog fra 1912 om København 1840 til 1857 snarere har været tillagt for stor betydning. Det er blevet påvist af andre, således af Hans Peter Hilden i 1973 i den udmærkede bog »Storby, skrald og miljø«, at det er en myte, at koleraen i 1853 fik København til at gennemføre reformer af vandforsyning og kloakplaner. Bonderup har læst Hilden, men tilsyneladende ikke for­ stået ham. Jeg har selv i al beskedenhed forsøgt at arbejde videre med Hildens interessan­ te billede i min bog fra 1988, »Storbyen støbes«, men den kender Gerda Bonderup ikke. Reformerne var jo simpelthen nødvendige for, at København kunne fungere som storby med industri, transport og handel - med eller uden kolera! Og dem der som Anders Sandøe Ørsted ikke forstod det arbejdede mod reformer. Også efter koleraen, som ikke fik alle til at lægge gamle uenigheder og konflikter til side. Bonderups fortjeneste knytter sig til, at man ikke tidligere har fået et så detaljeret billede af lægernes, myndighedernes og samfundets reaktion på koleraen, som Bonderup giver. Det bliver et bredt billede, Bonderup giver i et læseligt og velskrevet sprog med mange il­ lustrationer. Og det må jo blive bredt i og med, at afhandlingens problemstilling i virkelig­ heden er ret diffus. Eller rettere: Den drejer sig om at eftervise, at koleraen ikke skabte soci­ al uro og kommer derved til at handle om noget, som fortrinsvis glimrer ved sit fravær. Det gør det jo lidt vanskeligere at skrive den. Mange afsnit indeholder alligevel interessante beskrivelser af reaktionsmønstre. Og så skal forfatteren have en særlig ros for de mange sammenligninger med forholdende i an­ dre lande. Ud fra disse sammenligninger kan det siges, at de danske myndigheder med da­ tidens målestok egentlig arbejdede godt med problemerne. Det er i sig selv en god bedrift 201

Made with