HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Beslaglæggelsen a f københavnske skoler til indkvartering af tyske sårede og flygtninge 1945

beredskabslageret på nr. 8 - med konserves og kiks og jeg ved ik­ ke hvad blev båret ned til de ventende vogne. Der var en renden op og ned ad trapperne, som af og til kunne se ud som den vilde­ ste panik, men der var mening i galskaben, og resultatet var strå­ lende. Ved 8-tiden om aftenen var alting i orden: Lokalerne var ryddede, tingene bragt i sikkerhed, og rundt omkring på alle de døre, hvor de ubudne gæster ikke skulle have adgang, var der anbragt skilte med tydelig besked. Men dermed var travlheden ikke forbi. Det næste spørgsmål var: Hvordan skaffer vi lokaler, så vi kan fortsætte undervisnin­ gen. Ja, svaret lå lige for: Der, hvor mennesker forsamles! Altså i menighedshuse, i foreningslokaler, i biografer og i beværtninger. Altså gik jeg til pastor Nissen i Kingoskirken, til formanden for KFUM i Rådmandsgade, til direktionen for Nora Bio og til besty­ relsen for afholdsrestauranten »Concordia« på Ndr. Fasanvej - og alle steder fik jeg ja. Alle vegne forstod man, at skolen var i en nødsituation, og man var rede til at række en hjælpende hånd. Men endnu var der ikke lokaler nok, så måtte jeg prøve fabrikker­ ne. Jeg var hos Glads Fabrikker i Nannasgade, og jeg aflagde et besøg hos broncestøber Rasmussen. Begge steder ville man gerne have hjulpet os, men var desværre ikke i stand dertil. På Heste­ skofabrikken havde jeg bedre held med mig, idet først arbejderne stillede deres frokoststue til skolens disposition, sidenhen skaffe­ de driftsbestyrer Fridthjof Hansen os en hel 3-værelsers lejlighed i forbygningen. Til sidst kom jeg i forbindelse med Richardt Mül­ lers Metalvarefabrik, og der oplevede jeg det helt eventyrlige, idet direktør Ernst Müller gav os 4 lokaler, således at det var mu­ ligt at have hele eksamensmellemskolen samlet! Da de nye V- klasser skulle i gang, måtte jeg igen ud på lokale-jagt. Men jeg var igen heldig: Allerede første gang var der bid. Direktør Holm fra Arbejdernes Fællesbageri forstod vore vanskeligheder og stillede bestyrelsens mødesal til rådighed, og da »Concordia« skulle have en gennemgribende reparation fik vi ydermere 2 lokaler på Tek­ nisk Skole i Charlottegade, så det klaredes altsammen. Jeg beundrer det humør, hvormed lærerpersonalet tog de for­ skellige genvordigheder. Alle arbejdede under mottoet: »Se glad ud«. Når jeg de forskellige steder spurgte: »Hvordan går det?« fik jeg adskillige steder det svar: »Udemærket! - Vi har det dejligt!« 180