HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Martin Dytïnje

Selvom friluftsteatret i 1970'ernes begyndelse ikke blev anvendt i samme udstrækning som i de tidligere år, idet gadeteatrenes og gøglernes opvisninger blomstrede op i byens sommerliv, betød det ikke, at interessen for friluftsteatret blev svækket. Sidst i 1970'erne vendte teatergrupper tilbage til Bellahøj, og fra Køben­ havns Kommunes side blev man atter opmærksom på friluftsteat- rets berettigede eksistens i byens kulturliv.39 I 1976 opførtes Rune Lindstrøms skuespil, »Et spil om en vej der til himlen går«, hvor bl.a. Manja Mourier, Jess Ingerslev og Kai Holm medvirkede. I samme år blev friluftsteatrets tilskuer­ rækker forsynet med nye fliser. To år senere, i 1978, optrådte tea­ tergruppen Vaganterne på Bellahøj Friluftsteater, engageret af Københavns Kommunes Sommerunderholdning til at underhol­ de i byens parker. På friluftsteatrets 40-års dag fik Holbergs »De Usynlige« premiere, dog uden at kommunen markerede jubilæet. Endvidere opførte Vaganterne i juli 1978 en børneforestilling, en fransk anonym farce fra 1700-tallet, »Hvem Narrer Hvem?«, som foruden på Bellahøj også blev spillet i andre af byens parker.40 Friluftsteatrets renæssance i hovedstaden. Årene 1979-1988 1 1979 vendte Københavns Kommune atter tilbage til traditionen, hvor en forestilling blev opført på Bellahøj gennem en længere periode i sommermånederne. Forestillingerne var gratis for pub­ likum, hvilket dog ikke medførte, at publikum viste øget interes­ se for friluftsteatret. Københavns Kommunes Sommerunderhold­ ning lod Hostrups syngespil »Genboerne« sætte op, og desuden engageredes Jytte Abildstrøms børneteater til at optræde i trup­ pens »Sommer Telt«, der rejstes nær friluftsscenen. Tillige arran­ geredes tre aftener med et traditionelt »Kom og syng med«-stæv- ne, og sidst i august optrådte folkedanserne fra »Tingluti«. Baggrunden for Københavns Kommunes fornyede interesse for at benytte Bellahøj Friluftsteater i 1979 var, at netop dette frilufts­ teater, som det eneste opført til formålet i hovedstaden, kunne fremvises som eksempel på et enestående friluftsanlæg, som tålte sammenligning med udenlandske friluftsteatre. I sommeren 1979 stod staten og Københavns Kommune for et større jubilæumsar­ rangement i forbindelse med Universitetets 500-års jubilæum. Foruden et stort udbud af fortrinsvis gratis, men bekostelige, un­ 156