HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Martin Dyrbye

Københavns Magistrat. Fortsat opretholdtes de årlige dyrskuer, og teatrets drift skete således i samarbejde med De samvirkende sjællandske Landboforeningers Dyrskue. Desuden blev der fra kommunens side lagt vægt på, at teatret skulle anvendes til gavn »...for de københavnske Børn, som ikke kommer paa Landet i Sommerferien«. Samtidig knyttedes Dansk Skolescenes leder di­ rektør Thomas P. Hejle til driften som »Kommunens Tillids­ mand«. Det blev derved muligt for foreninger, organisationer og teatre at benytte friluftsteatret mod en forlystelsesafgift til kom­ munen på et mindre beløb pålagt hver solgt billet. Gennem afgif­ ten skulle omkostningerne til vedligeholdelsen dækkes, hvilket blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1939 og 1941.20 I 1939 opførte »Friluftsteatret paa Bellahøj« Shakespeares »Hel­ ligtrekongersaften« med en »Flok københavnske Skuespillere« som initiativtagere. Sæsonen var ellers ikke gunstig for frilufts- spil, idet foråret og forsommeren prægedes af en særdeles regn­ våd periode. Alligevel gennemførtes såvel dyrskue som friluftste- atrets forestilling på Bellahøj, og med flere af skuespillerne fra fo­ restillingen året før. I Egill Rostrups instruktion medvirkede bl.a. John Price (spillede Feste, en nar), Jens Asby (præsten), Palle Huld (Sebastian) og Karen Berg (hofdamen Maria). Dekorationer­ ne udførtes af J. Madsen-Wiesneck, der i de følgende sæsoner fortsatte som fast scenograf for friluftsteatret. Kostumer udlåntes fra Det Kongelige Teater, der fortsatte med denne hjælp i de føl­ gende år. Som følge af dårligt vejr, hvor Narrens vise »Og Regnen, den regner hver evige Dag« desværre næsten svarede til omgivelser­ ne, fik skuespillerne ikke noget honorar. Til gengæld kunne de medvirkende ved hjælp af entréindtægterne betale alle udgifter, - herunder en forlystelsesafgift på ialt 1510 kr. og 75 øre, der svare­ de til ca. 7.500 tilskuere, der dermed trodsede vejret og ydede de­ res til at bevare friluftsteatret.21 I årene 1940-44, havde kulturlivet trange kår under Besættelsen, men navnlig friluftsteatrene opnåede en stor søgning, idet en række folkelige manifestationer her fandt sted, og således marke­ rede modstanden mod den tyske okkupationsmagt. Samarbejdet med De samvirkende sjællandske Landboforeninger og andre

128

Made with