HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Louise Klatts kæmpeelefant

C. v\\ l\iarø «fjjctmpesCC 'icfant

er at faae at fee fra om fllo rg cn en B I . 10 til om A fte­ nen B ! ^ 8 alle ø tfanebaq e oq om S s n b a g e n efter af= b ^ ^ t C^ubøtjeneffe, t forrige lErirfqeu* P a fa ie *a a R on : genS 9irton> 264. ^nbgaiigen for go&qjarngete er i 9?eoe= rer.tSqafcen og for (Sqnipager fra «fcolniettésGanai. gørffe $plat>£ 3 nt?., *2ien $plafcé 24 f f . ; for Størn unfcer lo 2(ar Det 4 >al»e, go&rinqen ffeer om Sporgenen &L lo og om ‘ifftenen £1. 7. L ouise K latts an n on ce om kæ m p eelefan ten. A d resseavisen d en 6. januar 1840. D et kgl. Bibliotek. kunne garantere, at elefanten var yderst føjelig og tam, og i den periode, den havde været i familiens eje, var der aldrig nogensin­ de indtruffet noget uheld med den. Den kunne også gøre kunster på kommando, når den optrådte i cirkusforestillinger. På grund af disse forhold, og fordi elefanter ikke var blandt de dyr, det var forbudt at indføre »her i Landet«, havde politiet intet at indvende mod Louise Klatts ansøgning. Cirque Tourniaires åbningsforestilling i København fandt sted den 3. februar 1840 på Vesterbro Nye Theater som planlagt. Her optrådte selskabet i et varieret program af akrobatik, ridedressur, pantomime og skuespil, men de første måneder deltog elefanten ikke. Hele sæsonen averterede Pettoletti med cirkusforestillinger­ ne i Adresseavisen. Den første forestilling var »Frederik 3. eller Københavns belejring i 1658«, et historisk militært skuespil i 3 ak­ ter med 5 tableauer (levende billeder), infanteri, kavaleri, bom­ bardement og ildebrand. Stykket var sat i scene af Leon Caravel- lo, og de nye dekorationer var malet af hr. Witt. Desuden blev der vist ridekunst, hvor kunstberider Alexander Gautier fra Stockholm gjorde sin debut. Programmet alternerede med Pietro Bonos selskab af akrobatiske dansere, atleter og olympiske bryde­

99