HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Skipperboderne

Tidligt solgte boder Der findes fra tiden efter 1712 beskrivelser af ni af de boder, der allerede tidligt i det 17. århundrede var frasolgt Kronen. De første erhvervedes som nævnt af Christoffer Gabel allerede omkring 1650. Blandt disse var hele længe A, der var færdiggjort som den sidste part af bydelen. Fire af disse Numre i Størestræde blev vur­ deret til prioritetsefterretning. Hjørnet mod Admiralgade nr. 328 kendes først fra 1712, og da var huset tilsyneladende endnu temmelig uforandret i forhold til, hvordan det oprindelig må have været. Til begge gader var »blind brandmur på tømmer«, altså blændingsmurværk, og de to etager og loft var traditionelt indrettet. Bag i gården var et gam­ melt, bræddeklædt halvtagshus i fem fag med kælder under de to og i to etager; det havde dør til Admiralgade fra en åben gang nederst. Begge huse havde vindeltrappe. Mod gaden var lukket af et fjælleskur i to etager.43 Otte år senere nyvurderedes ejen­ dommen; forhuset var da forhøjet med en etage og havde fået kvist og ny, indbygget trappe. Et nyt baghus var bygget, tre loft højt med kælder og selvstændig bolig. Skuret var erstattet af plankeværk med låge.44 Næstnabohuset nr. 330 blev beskrevet i 1720, og det var da ikke længere en oprindelig skipperbod, thi det var af bindingsværk i to etager med kvist over det ganske hus. Sammenbygget dermed var et sidehus og et baghus, begge tre loft høje af bindingsværk i henholdsvis fire og to fag. En italiensk trappe i gården gav adgang til de øvre etager. Køkkenet befandt sig på anden etage, hvilket var meget usædvanligt, idet der kun var én bolig i ejen­ dommen. Hele komplekset var mådeligt holdt.45 Endnu et par huse henne ad gaden lå nr. 332, ligeledes et forny­ et hus af bindingsværk i tre etager med spids over til gaden og to etager til gården. En vindeltrappe betjente både dette og baghu­ set, der havde grundmuret kælder og to etager af bindingsværk i fire fag med en lille tilbygning mod vest, nederst åben øverst ved­ hammer. Der var kun én bolig i ejendommen, som enten var tem­ melig ny eller også godt passet, for den klassificeredes som vel ved magt ved beskrivelsen i 1712.46 Længens andet hjørnehus mod Svaldergaarden, nr. 338, kaldtes »Stadt Bergen« efter ejeren fra 1678 kaptajn Henrich Hansen von

79

Made with