HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Skipperboderne

dertil inventar i form af fem hylder og en vaskebænk. Også kok­ kenerne i første etage var temmelig sparsomt udstyret i forhold til mange af den øvrige bys køkkener. En gammel retterbænk og et par hylder var som regel, hvad det kunne blive til. Vaskebæn­ ken i nr. 285 var faktisk noget helt særligt. Ej heller de øvrige rum havde nogen rigdom af nagelfast inven­ tar. Alkover, skabe og lignende, som tidens huse ellers kunne mønstre en del af, sås ikke her i større omfang. En del steder omtaltes hylder, en enkelt panelseng sås i nr. 231 og en lukket seng i panelet mod forstuen i nr. 236, begge steder i stuen. Udgangspunktet nr. 282 havde i stuen panel under vinduerne, gammelt, malet sejldug på væggene, tre hylder, loft med lister og gammelt bræddegulv; salen havde bare vægge, halvt beklædt loft og gammelt fjællegulv, sengekammer og spisekammer havde bare vægge og bræddegulv. En optælling vedrørende stuerne viser, at væggene havde helt eller delvis panel i 25 tilfælde, var bare og eventuelt malede i 14 og var bræddeklædte i 11, mens der var betræk af sejldug ni gan­ ge og af trykt lærred kun én gang, og endelig var der ophængt måtter to gange. I sammenligning med byens andre stuer synes der at have være mindre panel og afgjort flere bare vægge, som slet ikke plejede at være hjemmehørende i stuerne udover i de ringeste boliger. Sejldug kunne man træffe uden for Skipperbo­ derne, men det var afgjort et fænomen, som hørte til søfolks boli­ ger; man må tænke sig, at sejl, der ikke længere var tjenlige efter deres formål, blev spændt op på skippere og bådsmænds daglig­ stuevægge og dér gjorde fyldest som dræt eller terlumtejbetræk andetsteds - med mindre da man vil antyde, at søfolkene var kommet uretmæssigt dertil på Sejlhuset. Panelerne kunne for eksempel være anstrøget med guldmaling som i nr. 242, hvor der var 11 fag af slagsen og bare vægge for resten, eller de kunne være guldmalede med sorte lister som i nr. 231. Omkring ovnene sås i ni stuer hollandske sten på væggene og i mange tilfælde også under ovnen, hvis der da ikke var et par fli­ ser eller mursten. De smukke blå og manganfarvede fliser har søfolkene sikkert selv hjembragt, for i den øvrige by var de ellers kun at finde i bedrestillede hjem. Gulvene var af træ, 35 kaldtes for fjællegulve og 26 for det lidt

69

Made with