HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5
Kirsten Lindberg
planlagt og opført efter givne retningslinier. Ganske vist fandtes der andre huse, som var næsten ens, fordi de var opført samlet og det både i offentligt og privat regie, men de udgjorde i forhold til denne gruppe kun små enklaver. Det er naturligvis Baadsmands- boderne eller Skipperboderne, her er tale om. Ideen var fostret af Christian IV, der før havde og siden skulle lade opføre boliger for sine undersåtter i statens tjeneste. Denne gang var tilskyndelsen ønsket om at beholde de mange unge, ugifte mænd, der var udskrevet til Kalmarkrigen, i byen. Derfor blev bebyggelsen i kongens gamle have over for Slottet stillet frit til rådighed for krigskarlene under Søetaten, hvorved chancen for, at de stiftede familie og blev, ansås for mangedoblet.1 Placeringen måtte naturligvis blive nær vandet og skibsværftet på Bremerholm, hvor der i Frederik IFs tid en overgang havde været bådsmandsboliger, som man imidlertid ikke kender meget til. Der var løbende foretaget opfyldningsarbejder mellem den ældste kystlinie og øerne med Bremerholm som den største, men omkring 1540 var arbejdet intensiveret, hvorved Dybet blev landfast til begge sider. Området tilhørte Kronen og anvendtes blandt andet som urte- eller kålhave samt til rendebane ved tur neringer. I det 17. århundredes første tiår udgravedes Holmens Kanal - Mastekanalen, som den kaldtes på grund af oplag af ski bsmaster - og dermed dannedes den naturlige grænse mellem Bremerholm, hvor ikke enhver havde adgang, og det kommende boligområde. Opførelsen I 1614 blev den første kontrakt med tømmermand Vidt Kragen indgået, omhandlende 50 boder, i alt 225 bindinger i to etager; hovedparten må derfor have været på hver fire fag. To år senere var boderne færdige, hvorefter 50 andre iværksattes.2 Om byggeriet vides, at tømmeret kom fra Gotland - hvilket ikke var spor usædvanligt - og at murermester Steffen Dreyer i 1617 fik betaling for at mure 227 dobbelte tavl, 107 enkelte tavl og seks skorstene samt skelne og understryge 42 fag tag.3 De dobbelte tavl var i de fag, der ingen vinduer havde, mens de enkelte tavl var under vinduerne; at der var dobbelt så mange fag uden vin-
52
Made with FlippingBook