HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Da Sankt Gjertruds Stræde var krøllet

men og lejevåninger flere steder i byen,7 samt en indhegnet have ved Peblingesøen.8 Allerede i 1622 var han blevet optaget som laugsbroder i Danske Kompagni,9 og at han nød Christian den 4.s fortrolighed ses af, at kongen blandt andet benyttede ham som opmand i tvistigheder og som regnskabsrevisor.10 Laurids Ham­ mer var desuden borgmester,11 og i 1648 var han blandt de ærværdige mænd, der deltog i kongevalget og den følgende kro­ ningshøjtidelighed.12 Valget var som bekendt en ren formalitet, og stort mere politisk realitet var der heller ikke i tronfølgervalget to år senere, hvor Laurids Hammer også deltog.13 Hjørnegrunden på vestsiden af Sankt Gjertruds Stræde blev den 18. juni 1655 tilskødet klokkeren ved Trinitatis Kirke Anders Pedersen.14 I lighed med alle andre, der blev tildelt byggegrunde i »den nye by«, måtte klokkeren forpligte sig til at planere og bebygge de erhvervede arealer. Ud mod Rosenborggade lod han opføre en gård, og mod Sankt Gjertruds Stræde rejste han et plankeværk. Den 20. september 1665 fik han bryggerprivilegium.15

47