HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Poul Strømstad

og det var her, der var flest af dem, kan man passende kalde typen for det københavnske hus. De to andre huse på fig. 9 har samme plan, blot i et mere udvik­ let stadium. Mens huset til venstre kun havde en etage, har man her kunnet nøjes med en stige, når man skulle op på loftet. De to andre huse har flere etager, og man har derfor måttet finde plads til en indvendig trappe. Inden den indvendige trappe blev almin­ delig, kunne trappen være opført udvendigt op mod husets bag­ side, og indgangen til overetagen kunne være direkte fra trappen eller fra en svalegang, der var opbygget uden for etagen, og som trappen førte op til. Huset i midten har et baghus, og man har her anbragt trappen i et fælles trappehus mellem de to beboelseshu­ se. Huset til højre er en videreudvikling af huset længst til ven­ stre, et dobbelthus bestående af to ens trefagshuse, som er fælles om gangen, der adskiller de to huse. I gangen ses den fælles trap­ pe, som man har fået klemt ind i den ene side. Man har diskuteret, om disse hustyper fremkom før eller efter branden i 1728. Tidligere antog man, at størstedelen af beboelses­ husene var enfamiliehuse med en etage, og at højere huse først blev almindelige efter branden, bl.a. fordi den store bolignød tvang byggeriet i højden. En gennemgang af kilder, der indehol­ der beskrivelser af bygninger før branden, viser imidlertid, at langt de fleste huse allerede da havde to etager og ofte også kvist, d.v.s. tre beboelseslag. Af beskrivelserne fremgår også, at husenes planer ikke afveg fra planerne i de nyere huse. Der skete ikke sto­ re ændringer i husenes udformning efter 1728-branden. Det var de gammelkendte typer fra det 17. århundrede man genanvendte. Kongen og Københavns bystyre søgte dog at få gennemført for­ bedringer ved bl.a. at foreskrive gadereguleringer og at lade en af tidens førende arkitekter udarbejde forslag til nye bygninger, men der kom ikke meget ud af det. Dels skulle de mange hjem­ løse mennesker have tag over hovedet hurtigt, dels satte penge- og materialemangel snævre grænser for hvor mange ændringer, man kunne få borgerne med til. En del af de bygninger, der opførtes efter 1728-branden, er bevaret, men for de flestes vedkommende dog i stærkt ombygget stand. I gaden Åbenrå står stadig en husrække af de såkaldte ildebrandshuse, hvoraf de fleste er opført i 1730-erne. Huset

32