HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Huse og boliger i det gamle København A f Poul Strømstad

Vor viden om Københavns udseende før ca. 1600 er meget ringe. Tidens tand og de tre store ildebrande i 1728, 1795 og 1807 øde­ lagde så godt som hele den del af bebyggelsen, der stammede fra tiden før 1600. Store nedrivninger gennem tiden har også gjort deres til, at mange gamle huse er forsvundet. Det er derfor ikke let at finde spor af den ældste bebyggelse i marken, og da store dele af byens arkivalier også blev ødelagt ved brandene, er det vanskeligt at rekonstruere byens udseende i middelalderen. Vor viden hviler derfor på de få rester, der er bevaret, og på de vid­ nesbyrd om bebyggelsen, som man kan udlede af arkæologiske udgravninger. De oplysninger om husenes indretning, højde og udseende, som udgravningerne kan give os, er dog sparsomme. De kan højst aflokkes nogle usikre indtryk af bygningernes udstrækning og placering på grundene. Forunderligt nok er de ældste bevarede spor af bebyggelse de rester af Absalons borg, som endnu i vore dage kan ses under det nuværende Christiansborg slot. Også nogle få andre bygninger fra tiden før 1600 er bevaret, f.eks. Konsistoriebygningen i univer­ sitetets gård, den ældste nogenlunde uændrede bygning i Køben­ havn, og visse dele af Holmens kirke. Den førstnævnte er en rest af Københavns bispegård og opført ca. 1420, mens Holmens kir­ ke, der er opført i 1563, har en fortid som ankersmedie for den danske flådes skibsværft på Holmen. I andre af de københavnske kirker skjuler der sig også middelalderlige bygningsdele, f.eks. i domkirken, Vor Frue kirke, Sankt Petri og Helligåndskirken, men de verdslige bygningers udseende og historie er stort set ukendt. På kortet fig. 1 ses byen omgivet af sine forsvarsværker, en vandfyldt grav og høje jordvolde. Kortet viser situationen omkring 1750, da byen omfattede ca. 300 ha og havde ca. 80.000 indbyggere. Byens areal var ikke blevet udvidet de første 3-400 år. Først under Christian 4. skete der en tiltrængt udvidelse. I 1606 begyndte han at opføre sit »lysthus«, Rosenborg, på det åbne

2 0