HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Et svensk brev om København 1830 Med indledning a f Ian Wiséhn

Den svenske rigsantikvar Bror Emil Hildebrand (1806-84) kom under sin lange embedsperiode til at dominere den antikvariske virksomhed i Sverige. Han blev rigsantikvar, garde des médailles1 og Vitterhetsakademiets sekretær. Hildebrand er den egentlige grundlægger af Statens historiska museum som viden­ skabelig institution. Under hans tid som rigsantikvar gennemfør­ tes de store museumsflytninger 1846-47 fra kongeslottet til Rid- derstolpeska huset ved Skeppsbron, hvortil Hildebrand som kst. rigsarkivar også ledede rigsarkivets flytning og til sidst, år 1865, museernes flytning til det nybyggede nationalmuseum. Hildebrand bragte orden i samlingerne - først og fremmest i møntsamlingen - og genoptog arbejdet med en fortsættelse af Svenskt diplomatarium. Han udgav Svenska sigiller från medelti- den (1862-67), Minnespenningar ofver enskilda svenska mån och qvinnor (1860), Sveriges och svenska konungahusets minnespen­ ningar, praktmynt och beldningsmedaljer (2 bind 1874-75), samt Anglosachsiska mynt i svenska Kongl. myntkabinettet, funna i Sveriges jord (1846, nyt forøget oplag 1881). Det meste af Hilde­ brands store produktion anvendes endnu i dag og fungerer som standardværk. Dermed er det fastslået, at Hildebrands gerning var af afgørende betydning for forskningen i Sverige, men sand­ synligvis var hans præstationer blevet meget mindre, hvis han ikke var kommet i kontakt med den danske oldtidsforsker og museumsmand Christian Jiirgensen Thomsen (1788-1865). Thomsen søgte tidligt kontakt med forskere både i og uden for Danmark. Når det gjaldt Sverige fik han problemer. Den antikva­ riske og numismatiske forskning var stivnet i gamle baner eller var helt ophørt. Hans vigtigste kontakt i Sverige var den unge Sven Hylander (1797-1825) i Lund. Da han døde af lungetuberku­ lose ophørte kontakterne med Sverige næsten helt. Til alt held studerede Hildebrand i Lund i 1820erne, og han kom til at forske omkring anglosaksiske mønter. Resultatet blev doktorafhandlin-

182

Made with