HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Bjørn Westerbeek Dahl

I begge kvarterer fandtes to markante udfaldsveje: Roskildegade og Helsingørsgade. Desuden var en gade i Vestre Forstad opkaldt efter det Store Bælt, man kom til, om man fulgte Roskildevejen helt til Korsør, Bæltgade. I Østre Forstad fandtes en tilsvarende Strandgade og en Sundgade , der markerede tilknytningen til det nærliggende Øresund. En gade mellem Sortedamssøen og Sundet kaldtes ikke overraskende for Søgade. Ellers var navnene i de to bydele valgt blandt de danske landskaber og provinser: Skåne , Sjælland , Jylland, Bornholm og Vendsyssel. Et par gadenavne er gået tabt, måske en Fyensgade og en Lollandsgade - som en tilsvaren­ de navneskik i Fredericia fra samme tid kunne tyde på. I Vestre Forstad lå desuden en Amagergade. En enkelt gade i Østre Forstad var opkaldt efter dens funktion: Palmaillegade, benævnt efter datidens pladskrævende boldspil, kendt fra Palmaillen i Altona og Pall Mali i London. Frederik den 3.s navngivning af gader er ikke nær så fantasifuld som faderens, men nok så markant: Kongen var interesseret i at understrege de enkelte stænders tilknytning til kongehuset og de forskellige provinsers samhørighed under kronen. Han ville der­ med markere den symbolske betydning, kongemagten havde som samlende midtpunkt i monarkiet og lægge endnu et lod i vægtskålen for sin politiske betydning i riget. De udenbys gadenavne fik en krank skæbne: Da Karl Gustavs hær i august 1658 nærmede sig København, blev forstæderne stukket i brand, for at fjenden ikke skulle kunne skjule sig bag husene, og efter krigen valgte man at forbyde bebyggelse i et bredt område uden for voldene. Byudvidelsesplaner i 1670erne I 1674 udgav Peder Hansen Resen et stort kort over København med forslag til grundlæggelse af en række nye bydele, dels ud mod Nykøbenhavns havnefront, dels inden for en udvidelse af Christianshavns befæstning. Det er umuligt at kigge Resen i kortene i mere overført betyd­ ning, da intet materiale om de københavnske byggeprojekter i 1670erne er overleveret til vore dage. Det er fristende blot at hen­ føre hans navngivninger til den frie fantasi, men det er næppe rimeligt. Resen var præsident i København, en post, der nogen-

1 2