HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5
Bjørn Westerbeek Dahl
gensgade, hvorefter der mod nord fortsattes med parallelgader opkaldt efter dronningen og prinsen. Uden sammenhæng med disse gadenavne lå ud mod havnen Kongens, Dronningens og Prinsens Kanaler. Foran de første to skul le der ligge to kunstige øer: Kongens Dam og Dronningens Dam. Kanalerne i Fredericia, der blev grundlagt i de samme år, blev navngivet på samme måde. Her lå endvidere en Prinsessens Kanal, og muligvis har den unavngivne kanal i København mel lem Prinsens Kanal og Kastellet skullet være en pendant hertil. Vinkelret på de nord-sydgående gader, der var opkaldt efter kongens hus, var hovedgaden Rigensgade , altså Rigets Gade, beregnet til at være byens indfaldsvej fra Østerport. Den fik en passende længde, så den strakte sig helt til Kongensgade (den nuværende Gothersgade) efter at have skullet skære sig igennem Kongens Have. Navnet Rigensgade blev ledende for to grupper af øst-vestgående gader. Den ene gruppe var opkaldt efter rigets stænder -.Herre, adel, borger og klerk. Den anden navngaves efter kongens titulatur: Danmarks, Norges, Venders og Gothers. Nord for Prinsens Kanal fortsattes titulaturen efter kongens besiddelser i det slesvig-holstenske område: Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmar sken, Oldenburg og Delmenhorst. Op mod Kastellet skulle der ligge fire torve opkaldt efter de fire første led i kongens titel: Danmarks, Norges, Venders og Gothers. Nærmest Østerport fandtes endnu to særprægede grupper af gadenavne, der muligvis antydede funktioner, i den planlagte bydel: Gaderne blev i den ene gruppe opkaldt efter landbrugs produkter: Korn, hest, fæ og vildpret (vildtsteg). Tre af de nævnte fire torve op mod Kastellet fik alternative navne efter oxe, hest og korn. Mellem Kongens Have og Østerport var planlagt et helt lille kemisk laboratorium, sikkert ikke uden sammenhæng med det nærliggende Svovlhus og kongens interesse for alkymi: Sølv, bly, svovl, vitriol, alun, stenkul, kobber og jern. Kun en enkelt gade i kvarteret, Kirkegade, betegner gadens funk tion: Den førte fra den planlagte Prinsens Kanal op mod Set. Annæ Rotunde, Christian den 4.s planlagte kæmpekirke, som vil le have været en passende point de vue for en gade med netop dette navn.
1 0
Made with FlippingBook