HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Et ukendt kapitel af den københavnske privilegiesag 1660-61 A f Sebastian Olden-Jørgensen

Midt under den anden Karl Gustav-krig, den 24. marts 1659, gav Kong Frederik III det belejrede København nye og herlige privile­ gier, der på centrale punkter stillede byens borgere lige med ade­ len og næsten gjorde borgmestrene til rigsråder. Det dramatiske og på nogle punkter stadig dunkle forløb, der lå bag denne begi­ venhed, har flere gange været genstand for udførlig behandling og skal her ikke skildres endnu en gang 4 Denne lille afhandling tager derimod sit udgangspunkt i nogle nyfundne kilder, der belyser den ellers helt »tomme« periode mellem den ophedede diskussion om privilegiernes rette mening, der fandt sted i juni­ juli 1660, og så de endegyldige, til enevælden tilpassede privilegi­ er af 24. juni 1661. Kilderne, der fylder et hul i O. Nielsens Kjøbenhavns Diplomatarium, gives nedenfor som bilag 1-3. Frustration Udgangspunktet er situationen i foråret og sommeren 1660, hvor man i de bevarede kilder kan registrere en stadig stigende fru­ stration hos borgmestrene og de 32 mænd. Først havde det i april vakt irritation hos byens vise fædre, at de igangværende fredsfor­ handlinger med svenskerne blev ført helt uden om dem. Det fore­ kom dem at være et brud med § 2 i privilegierne af 24. marts 1659, og det gjorde de kongen opmærksom på. Bedre blev det ikke, da det i juni 1660 efter fredsslutningen syntes, som om også privilegiernes økonomiske fordele skulle forblive tomme ord.2 I begge tilfælde fik borgmestre og de 32 mænd et svar fra kon­ gen, der var forfattet (paraferet) af rigsråd og øverstesekretær i danske kancelli Erik Krag. Den minimalistiske tolkning af privile­ gierne af 24. marts 1659, som kom til udtryk i disse svar, må have bestyrket borgerskabets værste anelser om en truende normalise­ ring af de administrativt-politiske forhold. Under den nys over­ ståede anden Karl Gustav-krig (1658-60) var rigsrådet og adelen i

112