HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Harald Jørgensen

evner, som fik udtryk i romaner, fortællinger og digte. Herom berettes udførligt i Haugbølls bog om den gamle patriciergård.38 I 1887 overtog Carl Verdelins søn, Olaf Verdelin, huset. Han etable­ rede sig som »Mekanikus«. Familien havde formodentlig ikke de økonomiske muligheder for at vedligeholde den gamle ejendom. Ejendommen forfaldt mere og mere, og den fik lidt efter lidt karakter af en ret så forsømt lejekaserne. Efterhånden indrettedes der boliger i såvel side- som baghus og pakhus, og de mærkelig­ ste eksistenser flyttede ud og ind. En række optagne fotografier fra denne periode, som findes i Bymuseet, afslører forfaldet. Et kyndigt øje kunne dog se, at der bag forfaldet gemte sig vær­ difulde mindelser om fordums fornemhed og skønhed, og i 1918 var tidspunktet inde til en fuldkommen retablering af den gamle patriciergård. I følge Københavns Vejviser for 1918 boede der to frøkener Ver­ delin i nr. 10. Desuden nævnes det, at der i ejendommen fandtes en dørlukkefabrik under firmanavnet N. Nørholm og søn, samt en mekaniker C. Petersen. Måske har den unge forfatter og kunst­ handler Eddie Salicath læst den artikel om den gamle gård, som var blevet offentliggjort i tidsskriftet Vort Land i efteråret 1917. Eddie Salicath boede på det tidspunkt i Sølvgade nr. 30.39 Han aflagde ligeledes nr. 10 et besøg og købte ejendommen af de to søstre Verdelin for 90.000 kr., hvorefter han bistået af arki­ tekterne Henning Koch og professor Carl Petersen lod ejendom­ men restaurere med det formål at indrette en fornem kunsthandel i ejendommen. I Vejviseren for 1920 ses Salicaths kunsthandel installeret i den renoverede ejendom, og Salicath havde også ind­ rettet sin privatbolig her. Det var også ham, der fandt på at kalde ejendommen for »Admiral Gjeddes Gård«, og han lod anbringe en tavle på gårdvæggen ind mod Borchs kollegium, hvor han for­ talte ejendommens historie og oplyste, at rigsadmiral Ove Gjedde (1594-1660) havde haft sin bolig her. Det er dog ikke rigtigt, at rigsadmiralen nogen sinde har haft sin residens i den gamle Kan­ slergård, men så meget kan siges, at efterkommere af rigsadmira­ len har ejet den, og at Abraham Lehn i sin tid købte den af et medlem af familien Gjedde. Betegnelsen »Admiral Gjeddes Gård« er formodentlig nu så fast indarbejdet i den almindelige bevidsthed, at det ikke lader sig gøre at ændre den. Den tilfældi-

110