HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5
Admiral Gjeddes gård
(nuværende gadenr. 5) og Vimmelskaftet nr. 36. I det tilsvarende register for 1740 er antallet af ejendomme svundet ind, og i 1741 er hans navn slet ikke anført i registret. Endnu i 1740 var Lier i stand til at rejse penge til et nyt lån, men betingelserne var nok så svære. 11. januar 1740 tinglæstes et gældsbrev til major Henrik Schulenburg, som udviser, at Lier har lånt 1900 rdl.kurant af ham.23 Den årlige rente var ganske vist kun 4%, og lånet skulle være afdragsfrit i 4 år. Som sikkerhed fik långiveren sikkerhed i 2. prioritet i ejendommen nr. 10, og desu den måtte Lier pantsætte hele sit private bohave bestående af både sølvtøj, møbler og andet husgeråd. Det var ikke noget ringe bohave. Fortegnelsen fylder ikke mindre end 2 l/i folieside. Om Schulenburg har været klar over, at Lier allerede i 1739 hav de skødet ejendommen nr. 10 til Oluf Lange, ses ikke. Skødet var aldrig blevet tinglæst, men underskrevet af Lier, og det dukkede frem blandt Langes papirer, da livmedicus Laub begærede en fogedforretning foretaget hos Lange 23. august 1742. Lier var nok den, der først måtte give op, men Oluf Lange fulgte kort tid efter. Deres tid som foretagsomme byggespekulanter var uigenkalde ligt forbi. Men de ejendomme på den gamle Kanslergårds areal, som skyldtes deres foretagsomhed, eksisterer stadig. Selv om der siden da er foretaget visse ombygninger af de oprindelige byg ninger, bl.a. påsætning af nye etager, er grundene de samme, og man kan godt forestille sig, hvorledes det i sin tid må have taget sig ud, da udstykning og byggeri efter storbranden var afsluttet. Af samtlige nyopførte ejendomme er St. Kannikestræde nr. 10 den af de 13 udstykkede parceller med tilhørende bygningsdele, som giver en moderne besøgende det bedste indtryk af det oprin delige udseende. I det følgende vil vi samle fremstillingen om specielt denne ejendoms skæbne i de følgende ca. 100 år. Næste gang man hører noget om nr. 10 i St. Kannikestræde, er 14. november 1742, da det meddeles offentligt, at ejendommen vil komme på auktion. På det tidspunkt boede kammerherre Hans Frederik Levetzau som lejer i huset, og det siges udtrykkeligt i auktionsbetingelserne, at han kan fortsætte sit indgåede lejemål til påske flyttedag 1744. I halvårlig leje betaler han 115 rdl. Det fore kommer sjældent, at man på den tid kender huslejens størrelse.
99
Made with FlippingBook