HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Ingrid Markussen

Mirandas besøg i danskefængsler Hvad har vi af viden om de forhold, som Inger Margrethe og an ­ dre kvindelige fanger levede under på denne tid? Ja, her er vi slet ikke så dårligt stillet, som jeg først antog. Der foreligger en aldeles udmærket øjenvidneskildring om forholdene i Blaataarn, Arresthuset, Stokhuset og Børne- og Rasphuset fra 1787-88 , alt­ så det år, hvor Inger Margrethe sidder i Nykøbing og venter på højesteretsdommen. Det drejer sig om en dagbog, skrevet af den førnævnte sydamerikaner Francisco de Miranda, en meget usæd­ vanlig mand af »god familie og høj intelligens«, som den danske gesandt i Sankt Petersburg skrev om ham i en hemmelig depeche til A. P. Bernstorff.16 Miranda kom til Danmark den 19. decem­ ber 1787, og opholdet varede til kort efter påske 1788. Det meste af tiden var han i København. Der kunne skrives en helt anden historie om kvinder, kærlighed og København på grundlag af hans rejsedagbog. Den 38-årige Miranda var en meget smuk mand med ildfulde brune øjne, kraftig skikkelse, skinnende hvide tæn­ der, og han havde desuden det man kaldte »frons urbana« et dri­ stigt og utvungent væsen - en verdensmandsmæssig optræden. Han nedlagde den ene kvinde efter den anden - oftest tjenste- pigerne på de hoteller, hvor han tog ind. Han gjorde ikke kur til de fine damer, han omgikkes med, hvad specielt en af dem tog særdeles ilde op. Det havde han gjort i Sverige og havde været lige ved at miste sit hjerte til en svensk dame »af det bedste Selskab«. Det passede ikke ind i hans rejseprogram, så det skulle han nok passe sig for i København. Han har udførligt beskrevet episoderne i dagbogen. Kom han ud for tjenestepiger, der ville have det hygge­ ligt uden at gå i seng med ham, finder han det særdeles ejendom­ meligt og krænkende. Han gav dem jo rigeligt med småmønter for deres tjenester - og som regel var de lykkelige for det, noterer han i dagbogen. Denne særprægede mand, der vistnok vendte lidt op og ned på det kedelige selskabsliv i det københavnske societet i et par må­ neder, var ingen almindelig turist. Det var en dannelsesrejse, han var ude på. Miranda var en dygtig iagttager, som læste og satte sig ind i de forhold, han ville se og opleve. Alle iagttagelser noteredes ned. Han er en glimrende repræsentant for oplysningstidens kos­ mopolitiske, begavede og fremadstræbende intellektuelle elite.

92