HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Frigivet til ægteskab? Blandt de fire kvinder er, som det ses, en svensk kvinde, der bli­ ver udvist af landet, men som på trods af dette kun løslades, hvis hun indgår ægteskab med en svensk snedker. Man kunne ellers synes, at danske myndigheder ikke burde bekymre sig om det svenske samfunds evt. problemer med hende efter frigivelsen, men formentlig er man nødt til at følge gældende danske normer også i dette tilfælde. Det er bemærkelsesværdigt, at alle ovennævnte copulationer indgås i begyndelsen af 1770erne. Børnehusets kirkebog giver formentlig ikke et fuldstændigt billede. Hans Hansen Holms ægte­ skabstilbud og fængselsinspektør Curtz's reaktion viser, at man også senere brugte indgåelse af ægteskab som betingelse for løs­ ladelse. Hvis en mand bosiddende et andet sted i landet tilbød en tugthuskvinde ægteskab, blev mandens hjemstedskirke forment­ lig benyttet, og i de tilfælde kan man kun af kongens benåd­ ningsskrivelser finde vidnesbyrd om et mere eller mindre tvangs­ mæssigt indgået ægteskab. Endelig kan Sjællandske Tegneiser fortælle noget om, hvor ofte kongen tog stilling til sager om kvindelige fanger. I de to år, Inger Margrethe sad i tugthuset, 1788 -90 , omtales 50 sager af denne karakter. Findes sagsakterne til tegneiserne, kan man se, hvad sagen drejede sig om, hvilken indstilling Danske Kancelli havde givet, og hvilken konklusion kongen var kommet til - om kvin­ derne blev frigivet på »konditioner«. Foreløbig kan jeg slå fast, at det ikke var ualmindeligt, at kvindelige straffefanger indgik ægteskab, og at det faktisk forekom, om end ikke hyppigt, at kvindelige fanger udtrykkelig blev løsladt på den betingelse, at de lod sig ægtevie. Hvilke fordele kunne mænd have af at skaffe sig en kone i tugt­ huset? Formentlig kendte mændene kvinderne i forvejen. Var de, som Inger Margrethe, store og stærke og en god arbejdskraft, så de kunne bidrage til den fælles forsørgelse, var ægteskabstilbud- det forståeligt. Fængselsopholdet lærte sikkert kvinderne arbejds­ disciplin! Curtz's betænkeligheder viser, at han i nogle tilfælde fandt, at fordelene var på mændenes side. Nok var tugthusarbejde hårdt, men mange vidnesbyrd fortæller, at forholdene lempedes omkring 1790, og de indsatte kvinder kan ikke have været for­ vænte. Livet uden for fængslet var også hårdt.

91