HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Frigivet til ægteskab? digheder, når de blev indtaget i Børnehuset i stedet for at blive henrettet. I gruppen »Livsfanger« var kvinder, der havde begået samme typer af forbrydelser som i den tidligere gruppe, forsøg på at for­ give deres børn, fødsel i dølgsmål, tyveri, mordbrand. Kvinderne her var imidertid ikke blevet straffet med brændemærkning eller kagstrygning. I gruppen »Fanger« noteredes ikke mindre end 433 kvinder i alt fra 1772-1778. Disse kvinder sad oftest inde på grund af betleri, mange også for tyveri. De sad ikke længe i Børnehuset. I proto­ kollen står intet om, at nogen indgik ægteskab ved frigivelsen. Derimod vrimler det med markeringen »Døde«, hvilket viser, at mange af dem var i en elendig forfatning. For eksempel døde af de først optalte 50 fanger ikke mindre end 10 i løbet af den meget korte tid, de befandt sig i Børnehuset. I den tidligere omtalte særlige afdeling kaldet »Quindfolk med Børn« nævnes 93 kvinder, altså i gennemsnit 15 om året. Vi må nok regne med et stort »gennemtræk«. Kvinderne i denne afde­ ling var spærret inde på grund af utroskab, betleri eller tyveri. Flere af dem led af venerisk syge og lå i sygestuen. Det var til denne formentlig livlige afdeling, at Inger Margrethe blev over­ flyttet, da hun i november 1788 fødte sit andet barn, der blev døbt i Børnehuskirken og fik navnet Søren. Efter Sørens død somme­ ren 1789 fik hun den samme løn som før, hvilket kunne tyde på, at hun fik lov til at blive på afdelingen, måske som amme. Børnehuset var blevet oprettet som en institution for forældre­ løse børn under Christian IV. Endnu i slutningen af 1700tallet fandtes der en del børn. I gruppen af »Piger« omtales i 1770erne 11 børn, bl.a. en 5-årig pige, der var blevet født af en kvindelig fange, som havde efterladt hende, da hun blev frigivet. Det oply­ ses i protokollen, at pigen var hos oldfruen. lier var også en 7- årig pige, der sammen med moderen var taget i betleri. Moderen var død. Pigen udkom af Børnehuset tre år senere, men til hvil­ ken tilværelse oplyses ikke. I Børnehuset sad ved denne tid også to søskendepar. Den 8-årige Johanne og den 6-årige Susanne var blevet dømt til Børnehuset »til Underviisning i deres Christen- dom og Arbeide«. De blev indsat i 1777, nogle år efter at Struensee havde afskaffet forældres eller arbejdsgiveres ret til at sende deres

89