HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Ingrid Markussen med højgravide kvinder i Børnehuset. Det ser ud til, at mange fat­ tige kvinder, der ikke kunne forsørge sig selv i deres højgravide tilstand og derfor måtte tigge eller stjæle sig til livets ophold, blev fanget ind - eller måske bevidst lod sig indsætte i Børnehuset, hvor de havde seng og mad under den sidste tid før nedkomsten. På den måde undgik de at føde i dølgsmål, d.v.s. at slå deres barn ihjel. Den nogle årtier før oprettede Fødselsstiftelse (jvf. artiklen »Kærlighedens konsekvenser« s. 54) led af pladsmangel, ellers ville de fleste kvinder nok have valgt den i stedet for Børnehuset. Men ved siden af Fødselsstiftelsen fungerede altså Børnehuset som fødested for de måske allerfattigste og socialt mest udstødte kvinder. Hvilke kvinder blev straffet med tugthusarbejde i København i slutningen af 1700tallet? I Forbedringshuset sad de kvinder, der var blevet taget for betleri eller utugt. Flere af kvinderne var ble­ vet kureret for venerisk sygdom på St. Hans hospital, og nu skulle de lære at arbejde et par måneder, hvorefter de blev sat på fri fod igen. Nogle forbrydelser forekommer ubetydelige - som den 17- årige pige, der havde solgt frugt på gaden imod et reskript af 28. nov. 1755, dens 17. post. Hun sad inde i en måned. I Børnehusets to protokoller er kvinderne fordelt i forskellige grupperinger efter forbrydelsens art. Der er formentlig kun tale om en adskillelse på papiret, idet de gik mellem hinanden til daglig. I den første gruppe ses »Barnemorderskerne«. De blev alle brændemærkede, og efter en forordning af 18. dec. 1767 skulle de straffes en gang årligt med piskeslag. Denne umenneskelige straf blev afskaffet under Struensee i 1772, men hørte i realiteten først op i slutningen af 1770erne. I gruppen »Straffede Kvindelige Livsfanger« befandt sig i 1770erne ialt 75 kvinder. Deres forbrydelser var børnefødsel i dølgsmål, mordbrand eller groft tyveri. Også de blev både brænde­ mærket og kagstrøget - det vil sige pisket. Indtil 1777 blev alle kvinderne i gruppen kagstrøget. Flere af kvinderne havde i slut­ ningen af 1770erne siddet i fængsel i over 30 år, nogle af dem for tyveri. Kun en kvinde blev frigivet. Det var en pige, som i 17-års alderen havde begået mordbrand. Hun slap ud 37 år senere. Al­ ligevel må der i alle disse tilfælde have været formildende omstæn­

88