HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Ingrid Markussen

ket og kagstrøget i fængslet. I den slags sager stod mænd og kvin­ der lige. Blev kvinder frigivet på ægteskabs betingelser? Ja, faktisk får en af de tre frigivne kvinder en bemærkning i protokollen om, at hun blev frigivet »for at ægte Søren Bertelsen Damm«. De blev kopuleret i Børnehusets kirke den 1. maj 1789. Her var altså en af de kvinder, som fængselsinspektør Curtz kan have haft i tan ­ kerne, da han skrev sin anbefaling til Inger Margrethe. I 1788, det år hvor Inger Margrethe blev sat i tugthuset, ind­ kom ifølge protokollen 7 kvinder ialt til Børne- og Rasphuset. Af de 7 har de 6 samme dom, som kvinderne før - livstids straffe- arbejde på grund af tyveri. Kun Inger Margrethe har anden bag­ grund for sin livstidsstraf ifølge protokollen. Vi må dog huske, at der et andet sted i København, i arresthuset, sad en norsk kvinde, der var dømt for den samme forbrydelse som Inger Margrethe. Kvinderne bliver alle løsladt i 1789, 1790 og en enkelt i 1791. In­ gen af kvinderne bliver løsladt på ægteskabs vilkår. Derimod har flere fået tjeneste hos navngivne personer i staden. Om en står, at familien har givet »bevis«, hvilket må betyde, at familien har givet en garanti for, at den vil sørge for kvinden efter frigivelsen. Spørgsmålet er om ikke disse bemærkninger i protokollen peger på den funktion, som også ægteskabsbetingelser må have haft. Det myndighederne ønskede at sikre sig, før kvinderne blev gi­ vet fri, var at de kunne forsørge sig selv eller blev forsørget af en mand. Specielt når det gjaldt de kvinder, der blev indsat som »let­ færdige kvindfolk«, var det vigtigt, set med myndighedernes øjne, at de blev »passiviseret« og ikke mere udgjorde en seksuel risiko i samfundet. Jeg vil senere vende tilbage til spørgsmålet om ægte­ skabsbetingelser, men først se nærmere på, hvor mange kvinder, der sad inde for barnefødsel i dølgsmål. I værket: Fængselsvæsenet i Danmark 1550-1839«, skriver Fr. Stuckenberg, at der i perioden 17 8 9 -9 9 sad 12 kvinder i tugthuset for barnefødsel i dølgsmål, ca. 1 om året. Kun i året 1793 indsat­ tes 4 kvinder for denne forbrydelse.13 Det passer med mine nota­ ter fra fængselsprotokollerne, men ikke med Coxes oplysninger fra 1781, om at 60 kvinder dette år skulle have siddet inde for den samme forbrydelse. Måske har han set på samtlige dømte i landet. I byens arresthus ved vi, at der 1788 sad mindst en kvinde

86