HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Ingrid Markussen

Vi står ikke uden kendskab til gravide, ugifte kvinders liv i den historiske litteratur. I bogen »Søg og I skal finde«, skriver arkivar Karen Hjort om »Fosterdrab, moral og straf« set ud fra det teolo­ giske fakultet ved Københavns Universitet.8 I Beth Grothe Niel­ sen bog: »Letfærdige kvindfolk«9 findes en omfattende analyse af 1700tallets retssystem, når kvinder prøvede på at skjule svanger­ skab og fødsel, men materialet er jysk og omfatter således ikke tugthuset i København. Jeg vil derfor supplere Karen Hjorts og Beth Grothe Nielsens skildringer, ved at give et billede af det mil­ jø, Inger Margrethe kom til at leve i under sit korte tugthusophold, og derefter tage spørgsmålet op om ægteskabsbetingelser ved fri­ givelsen. Men først må vi et øjeblik forlade det københavnske område og begive os til Vallekilde sogn i Odsherred for at høre, hvem In­ ger Margrethe Sørensdatter var, og hvorfor hun kom så galt af­ sted. Når man fra fængselsprotokollerne kender Inger Margrethes møde med det danske retssystem, er det muligt at finde en hel del oplysninger om hende, og derfor er hendes sag godt belyst. Den følgende beretning er hentet fra Holbæk amts retsbetjentarkiv, fra koncepter til Landstingsdomme, Højesteretsdommen og endelig fra Sjællandske Tegneiser, der omfatter alle handlinger, som kræ­ ver kongens underskrift. Kort fortalt er historien om Inger Margrethe følgende: Inger Margrethe Sørensdatter, der var 29 år, var i 1786 i tjeneste hos en gårdmand i Torslunde, Peder Jensen. Han gjorde hende gravid, men ville ikke kendes ved sagen, da hun røbede sin tilstand for ham. Hun søgte derfor fire måneder henne i graviditeten, i no­ vember 1786, tjeneste hos en anden gårdmand, Ole Jensen, der boede i Bergsø ikke langt derfra. Hun røbede ikke sine omstæn­ digheder for nogen, hverken for sin mor, der boede sammen med Inger Margrethes stedfader Jens Mortensen i Svinninge, eller for sin madmoder. Madmoderen fortalte i retten, at hun i den sidste tid før fødselen skæmtsomt havde spurgt, om Inger Margrethe ikke skulle have et barn, men hun havde benægtet det. Dagen før sin barsel bad Inger Margrethe om at måtte tage hjem en tid til sin moder - i retten sagde hun senere, at hun ville have fortalt mo­ deren om sin graviditet og agtede at føde sit barn i hjemmet. Fød­ selen overraskede hende imidlertid om natten mellem den 12. og

78

Made with