HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Ingrid Markussen

etatsråd Hans Kofoed.6 Sagen gjaldt Inger Margrethe. Hun havde netop afleveret en benådningsansøgning til Curtz, og denne skulle nu sende ansøgningen videre med kommentarer.7 Curtz kunne anbefale hendes frigivelse »med eller uden Ægteskabs For­ bindelse«, som han udtrykte det. Men han havde et problem. I benådningsansøgningen optrådte en mand, Hans Hansen Holm fra Nykøbing, der lovede at indgå ægteskab med Inger Mar­ grethe. Det var Hans Hansen Holm, der havde konciperet brevet. Ansøgningen peger umiddelbart på kærlighedens styrke, men bil­ ledet skifter. Fængselsinspektøren er ikke begejstret for situatio­ nen. Han havde talt med Inger Margrethe, som havde fortalt, at hun efter en frigivelse ville ægte Hans Hansen Holm. Men, fort­ satte Curtz, hun ved ikke om, han kan ernære hende, da hun ikke kender hans »Forfatning og Næringsvey«. Curtz skrev derfor til Koefoed, at hvis denne kunne udvirke en frigivelse for Inger Mar­ grethe, så ville han ønske for hende, at det blev uden »Egteskabs- Forbindelse«. Han mente, at hun måske kun i håb om frigivelse, havde lovet at ægte Hans Hansen Holm, og at hun i et sådant ægte­ skab - på friheden nær - kunne få det værre end i tugthuset . . . »hvorpaa der haves Exempler«, sluttede Curtz. »Hvorpå der haves Exempler«!? Var det almindeligt, at tugt­ huskvinder indgik ægteskab ved frigivelsen? Kunne man måske ligefrem købe sig en kone i tugthuset? Når Curtz var skeptisk over for Inger Margrethes fordel ved at indgå ægteskab med en ukendt mand, var det blandt andet på grund af hendes »stærke Legems­ bygning, der gør hende egnet til Bondearbejde«, som han skrev, og derfor ville Inger Margrethe være i stand til »eene at ernære sig selv«. »Mesteren« i tugthuset, det vil sige vaskemesteren, havde da også givet hende det bedste vidnesbyrd. Der var et andet forhold, som gjorde mig specielt interesseret i Inger Margrethes sag. I fængselsinspektør Curtz's brev stod, at Inger Margrethe, tre måneder efter at hun indkom til tugthuset, havde født et drengebarn. Han tilføjede logisk - »Hun kan ikke være blevet besvangret i Tugthuset«. Inger Margrethe havde altså født to børn. Det første, som førte hende til tugthuset, og det an­ det, som hun fik i tugthuset. Var det på grund af sit nye svanger­ skab, at hun reddede sig fra henrettelse? Det ville ikke være mu­ ligt at henrette en gravid kvinde, uden at myndighederne samti-

76