HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Frigivet til ægteskab? A fIngrid Markussen

Kvinder og kærlighed kunne være en barsk affære for 200 år si­ den. Inger Margrethe Sørensdatter er et eksempel på det. På grund af sin kærlighed til en gårdmand i Torslunde befandt hun sig fra slutningen af august 1788 i Københavns Tugt- Rasp- og Forbed­ ringshus på Christianshavn .1 Det var hun sikkert lykkelig for! I december året før, var hun blevet dømt til døden ved Sjællands Landsting, og dommen var blevet stadfæstet af Højesteret den 25. maj 1788. Hovedet skulle skilles fra kroppen med økse, som det så livagtigt blev udtrykt, og hovedet skulle sættes på stage. For­ brydelsen var den i den slags alvorlige straffesager almindelige blandt kvinder: Inger Margrethe havde født et levende eller må­ ske dødfødt barn i dølgsmål, skjult den døde og gravet spædbar­ net ned på kirkegården i sin hjemby.2 Hvorfor sad hun så i tugthuset, som ikke var for dødsdømte? Jo, kongen havde udfærdiget en såkaldt formildelsesdom den 13. august 1788, hvorefter Inger Margrethe skulle have lov til at be­ holde sit hoved fæstet til kroppen mod at arbejde i tugthuset re­ sten af sin livstid.3 Det var en straf, som efter en nutidig betragt­ ning kunne være omtrent lige så brutal som dødsstraf. Men Inger Margrethes skæbne viser samtidig, at alt håb ikke var ude, fordi tugthusets porte var blevet lukket bag hende. Halvandet år senere, i februar 1790, var hun på fri fod igen.4 Hun blev hjulpet gennem de svære år fra 1787 af flere mandspersoner. Først lokale borgere i Nykøbing arresthus, så domsmænd ved landsting og Højesteret, derefter fængslets personale og endelig kongen eller rettere kron­ prinsen. Alle omgærdede de hende med, hvad man kunde kalde »kærlighedsgerninger«. Sagen om Inger Margrethe rejser mange spørgsmål, først spørgsmålet om, hvorfor en kvinde, som er dømt til henrettelse, kunne slippe med en straf på halvandet år i tugt­ huset? Den mand, som førte mig på sporet af Inger Margrethe, var fængselsinspektør Poul Reenberg Curtz.5 Han sad en januardag i 1790 i færd med at udforme en skrivelse til tugthusets direktør,

75