HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Nete Balslev Wingender

Det benyttede materiale Historien om Ane og Cathrine bygger hovedsagelig på det utrykte materiale, der befinder sig i Den kongelige Fødsels- og Pleje-stiftel­ ses arkiv i Rigsarkivet. Arkivet, der dækker perioden fra fødsels­ stiftelsens oprettelse til den overgik til Rigshospitalet i 1910, rum ­ mer et omfattende materiale, der ikke alene kan belyse hvordan det var at være fødende på fødselsstiftelsen, men også kaste lys over børnenes forhold både under opholdet på stiftelsen og hos plejefamilier, over barselsfeberepidemierne, uddannelsen af jorde- modereleverne, stiftelsens økonomiske forhold, ombygningerne af stiftelsen mv. Arkivet er således en guldgrube til belysning af den tidlige danske fødselshistorie og de forsøg, der blev gjort for at redde de mange børn for samfundet. I forhold til andre institutionsarkiver er fødselsstiftelsens arkiv eller dele af det underlagt ganske særlige tilgængelighedsregler. Da de kvinder, der fødte deres børn på fødselsstiftelsen, ifølge stif­ telsens fundats blev lovet anonymitet, er protokoller, der indehol­ der oplysninger om kvindernes identitet, ikke tilgængelige - hel­ ler ikke efter de ellers gældende 80 år. Anonymitetsløftet blev gi­ vet uden tidsbegrænsning. De dele af arkivet, der således er bånd­ lagte, er stiftelsens hovedprotokoller og udsætterprotokoller. Kun efter særlig ansøgning til Rigsarkivet og tilladelse fra Sundheds­ ministeriet er det muligt for forskeren at få adgang til disse proto­ koller. Registreringen af de fødende kvinder og deres børn blev fore­ taget ved et sindrigt system af numre. Således fik hver fødende kvinde et nummer ved ankomsten til stiftelsen. Også børnene fik ved fødslen et nummer og de af børnene, der blev »udsat«, dvs enten kom under stiftelsens forsorg eller blev forsørget af mo­ deren med understøttelse fra stiftelsen, fik yderligere et udsæt­ ternummer. Eksempelvis fik Ane nr. 248, mens Johan Peter fik nr. 243 og udsætternummeret 167. I skrivelser mv. var det disse numre, der blev brugt. Fødselsstiftelsens arkiv er stort set uudforsket, eller mere præ­ cist formuleret, det har været uudforsket i de sidste knap 100 år. I begyndelsen af dette århundrede har professor dr. med. Emmerik Ingerslev gjort flittig brug af arkivet under arbejdet med to bøger om fødselsstiftelsen: »Mathias Saxtorph og hans samtid« og »Den

72