HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5
Nete Balslev 'Wingender
lene et forskud på den ugentlige hjælp. Hun begrundede det så ledes: ». . Barnet er i farlig Stand, og tiltager daglig; dets Mo der, der ikke tør bequemme sig til at give det i andres Hænder, (: paa hvilken Maade hun har mistet et:) op- offrer sig næsten aldeles til dets Pleie; og kan saaledes kun erhverve lidet . . «.26 At Magdalenes frygt for barnets liv og helbred i tilfælde af at det kom i pleje ikke synes at være ganske ubegrundet viser et andet eksempel. Også her skrev en anden end barnemoderen til inspek tør Bendz. I dette tilfælde en madmor: »Jeg er saa fri at anmode Dem som menneskekærlig Mand, om at søge at berolige min Tjenestepige med Hen syn til en temmelig grunnet Frygt hun har at hendes Barns Dødsmaade ikke er naturlig og at lade Barnet ob ducere. Hun har været i Trætte med Barnets Plejemoder, en ildebekjendt Kone fordi Pigen beklagede sig over at Barnet blev maadelig passet og vilde desaarsag have det flyttet et andet sted hen. Plejemoderen udråbte i sin for bitrelse at det aldrig skulde skee, og 1 1/2 Dag efter var denne sundt fødte Dreng død . . «.27 Drengen, Carl Emil, blev godt 1/2 år gammel. Carl Emil var da heller ikke den eneste af de 793 børn, som blev udskrevet af fød selsstiftelsen i året 1825, der døde inden sit første år. Omkring 215 eller godt 1/4 af dem delte Carl Emils skæbne og yderligere om kring 30 døde inden de blev 3 år.28 Dødeligheden blandt fødsels stiftelsesbørnene var nok høj, men dog ikke så forfærdelig meget højere end i samfundet iøvrigt.29 Mødrenes frygt har således været velbegrundet. Selvom vi ikke kan generalisere ud fra de nævnte eksempler, fortæller deres be kymring for børnene os alligevel noget om deres følelser for deres uønskede børn. De fortæller noget om moderkærlighed.
70
Made with FlippingBook