HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Kærlighedens konsekvenser overflytningen. Kun nogle få blev flere dage og endnu færre i må­ neder. Mor og barns videre skæbne Fra plejestiftelsen tog Ane tilbage til sit tjenestested hos en brænde­ vinshandler i byen. Med sig havde hun Johan Peter. Men Ane havde åbenbart ikke mulighed for at beholde ham hos sig og fik ham derfor efter få måneder sat i pleje hos en gård­ mandsfamilie Poulsen i Helsinge sogn. Understøttelsen fra stif­ telsen blev herefter direkte udbetalt plejefamilien. Sandsynligvis har den også modtaget faderens alimentationsbidrag. Han var i hvert fald i begyndelsen af september blevet ikendt 10 rbd. sølv i årlig betaling i 10 år for sønnens ophold. Ligesom Ane måtte flertallet af barselskvinderne fra fødselsstif­ telsen finde plejefamilier til deres børn. De kunne umuligt som ugifte tjenestepiger, sypiger og prostituerede have deres børn hos sig. Ane vedblev at følge med i sit barns tilværelse. Sidst på året for­ talte hun fødselsstiftelsens inspektør, at hun var misfornøjet med plejeforældrenes behandling af Johan Peter og havde krævet ham udleveret. Men plejefamilien havde afvist det, og gårdmand Poul­ sen havde ifølge Ane sagt, at før han gik med til det, ville han gøre en ulykke på hende eller drengen. Inspektør Bendz støttede Ane i, at hun var berettiget til at kræve Johan Peter udleveret, og oplyste at plejeforældrene ikke længere ville få udbetalt plejeløn.25 Om det var medvirkende til, at gårdmand Poulsen alligevel afle­ verede barnet til Ane, kan vi kun gisne om, men i hvert fald med­ delte hun i begyndelsen af december stiftelsens inspektør, at Jo­ han Peter var anbragt hos hendes forældre, en husmandsfamilie i Nordsjælland. Anes omsorg for sit barn var ikke enestående. I fødselsstiftelsens arkiv findes flere eksempler på ugifte mødre, der nøje fulgte deres små børns opvækst hos plejefamilierne og som ofte på grund af utilfredshed med børnenes behandling ønskede dem udleveret. Andre mødre ønskede overhovedet ikke at sætte deres børn i pleje af frygt for deres liv og helbred. Således den 26-årige Magdalene. 8 uger efter at hun i maj 1825 havde født en datter, bad en bekendt til hende i et brev til inspektør Bendz, om der kunne ydes Magda-

69