HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Nete Balslev Wingender

Den ugifte tjenestepige Ane havde en ganske anden grund til at føde på stiftelsen. For hende var der ikke andre muligheder, hvis ikke hun skulle føde alene og i skjul på sit lille kammer. Fødsels­ stiftelsen var for hende udelukkende et fødested, ikke et sted, hvor hun havde håb om at blive plejet efter fødslen. Anes ophold på stif­ telsen var da heller ikke langvarigt. Allerede på 7. dagen blev hun udskrevet, hvad der var almindeligt i hvert fald for de fritliggende og laverebetalende barselskvinder. Nogle dage inden udskrivnin­ gen blev hendes søn døbt sammen med de 13 andre børn, der var født mellem den 27. marts og 2. april. Han fik navnet Johan Peter og som følge af anonymitetsprincippet fik han ikke noget efter­ navn. Moderen skulle ikke kunne spores via barnet. Hvor enhver forbindelse var ophørt mellem Cathrine og fødsels­ stiftelsen, vedblev Ane i de følgende år at have forbindelse med stiftelsen. Det skyldtes, at hun ikke selv kunne forsørge sit barn. Formålet med oprettelsen af fødselsstiftelsen havde ikke alene været at der skulle være et sted, hvor ugifte kvinder kunne føde anonymt, men også at de, hvis de ønskede det, frit kunne efter­ lade deres nyfødte børn. Det sidste var dog kun muligt for de ugifte kvinder, der lå frit eller til laveste betaling. Ønskede de gifte eller de højerebetalende barselskvinder at efterlade deres børn til stiftelsens forsorg, måtte de betale et såkaldt alimenta­ tionsbidrag, der i stiftelsens tidlige år var sat til 20 rbd. Meningen var, at de efterladte børn skulle anbringes hos pleje­ familier på landet og der opdrages til sunde, arbejdsomme sam­ fundsborgere. Som følge af mangel på plejehjem og ophobning af børn i ammestuerne stadfæstede kongen i 1812 direktionens øn­ ske om, at de fritliggende og lavestbetalende ugifte barselskvin­ der måtte vælge mellem selv at tage deres børn med, når de forlod fødselsstiftelsen mod en ugentlig understøttelse på 1 rbd. i 3 år el­ ler, hvis stiftelsen skulle sørge for barnet, at forpligte sig til 6 - 8 ugers ammetjeneste. At der var tale om et enten - eller har flertal- let af kvinderne tilsyneladende ikke været klar over. De gjorde både ammetjenste og tog deres børn med ved udskrivningen. Og stiftelsen gjorde intet for at afsløre vildfarelsen.16 Året før Ane fødte sit barn fjernedes ved en kongelig resolution denne valgmulighed, der selvom den knap havde været brugt dog havde ligget i 1812-resolutionen. De fattige ugifte barselskvinder

64