HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Kærlighedens konsekvenser barselskvinder på stiftelsen, mens endnu 7 døde senere henholds­ vis på Frederiks Hospital og Almindelig Hospital.14Men 1825 var ikke et af de år, hvor barselsfeberen florerede som epidemi, sådan som tilfældet eksempelvis var blot 4 år senere, hvor 114 eller 13% af de 867 fødende døde. Af de 23 barselskvinder, der i 1825 døde på fødselsstiftelsen, var de 17 ugifte. Kun 5 af de 23 var betalende, alle til den laveste takst. Døden truede ikke kun barselskvinderne, men også deres børn. Af de 896 børn der blev født i 1825 var de 63 dødfødte, mens end­ nu 28 døde inden moderen blev udskrevet. Yderligere 12 døde på plejestiftelsen. Udskrivningenfr a fødselsstiftelsen Forskellen på forholdene for den højtbetalende Cathrine og den fritliggende Ane viste sig også med hensyn til længden af opholdet på fødselsstiftelsen. Cathrine var indlagt i 18 dage, hvorefter hun blev udskrevet sammen med sin datter. Ligesom de øvrige gifte borgerkoner uden økonomisk understøttelse fra stiftelsen. Samme dag som udskrivningen fandt sted blev hendes datter døbt Floren- tine Betty Cathrine Henriette. Vi ved ikke hvorfor Cathrine ønskede at føde sit barn på fødsels­ stiftelsen. Men det kan have været fordi hun frygtede fødslen og havde tillid til den nye videnskabelige fødselshjælp, som fødsels­ stiftelsen repræsenterede. Hun kan også have hørt til de gifte barselskvinder, der fandt det mere bekvemt at holde barselsfærd og barnedåb på fødselsstiftelsen end i hjemmet.15 Men hvorvidt barnedåben blev afholdt i hjemmet eller på fødselsstiftelsen er vanskeligt at sige med sikkerhed i Cathrines tilfælde. Det almin­ deligste - også for de gifte barselskvinder - var, at børnene blev døbt på stiftelsen. Én gang om ugen blev her afholdt fælles barne­ dåb for de børn, der var blevet født siden sidste dåbsceremoni. Når vi ser bort fra de børn, der på grund af svagelighed blev døbt på andre tidspunkter, var det kun en lille håndfuld af de i 1825 fødte børn, der ikke blev døbt på de fælles dåbsdage. Blandt dem var Cathrines datter. Da de højere betalende kvinder kunne få de­ res børn døbt alene og på andre dage end de øvrige børn, er det tænkeligt, at det var hvad Catrine valgte.

63

Made with