HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Kærlighedens konsekvenser Barselskvinder på Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse 1825 A fNete Balslev Wingender

Cathrine, gift med en rebslagermester på Nørrebro, fødte den 25. marts 1825 en datter. Nogle dage senere, den 29. marts, fødte den 24-årige ugifte tjenestepige Ane en søn. To kvinder med det til­ fælles at de ikke, som sædvane var på den tid, fødte deres børn i deres hjem, men på Den kongelige Fødselsstiftelse i Amaliegade. Men dermed hørte ligheden også op. Deres forskellige sociale bag­ grund og ægteskabelige stilling skulle ikke alene få indflydelse på den behandling de fik på fødselsstiftelsen, men også på deres rolle som moder. Den kongelige Fødselsstiftelses oprettelse 1 Fra begyndelsen af 1700-tallet var konge og regering for alvor ble­ vet opmærksomme på de mange drab og udsættelser af spæd­ børn, der fandt sted som følge af fødsler i dølgsmål. I en tid med en stigende værdsættelse af det enkelte liv - også af det ufødte - og en stigende vægt på befokningsstørrelsen var det forhold, som statsmagten måtte gribe ind over for. Kongen påbød derfor i et reskript af 13. marts 1750, at der skulle oprettes et jordemoder- hus, hvor 2 gode kendte jordemødre skulle betjene de kvinder, der enten »af Undseelse ei vil have deres Besvangrelse bekiendt, eller af Uformuenhed ingen hielp vide sig naar de gjøre Barsel . . «.2 Kvinderne skulle kunne føde deres børn i al hemmelighed og jordemødrene ville blive straffet, hvis de røbede barselskvinder­ nes identitet. Barselshjælpen skulle være gratis for de uformuende kvinder. Den 1. juli samme år blev »Det Frie Jordemoderhuus« åbnet hos jordemoder Inger Pedersen i Gothersgade og i tilknytning hertil blev der oprettet en hittebørnsstiftelse. Da Inger Pedersen døde i 1759 blev fødselsstiftelsen overflyttet til det nyligt åbnede Frede­ riks Hospital i Amaliegade. Hospitalet havde i sin fundats en be-

54