HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Stærk som døden år, 1 8 8 4 -9 4 , er der bevaret en del artikler fra hendes hånd om skoleforhold, socialpolitik og kvindesag. Erna Drachmann blev uddannet hos Natalie Zahle og aflagde almuelærerindeprøve i 1870. Året efter giftede hun sig med juri­ sten, børnepædagogen Niels Juel-Hansen, og både hendes ulyk­ kelige ægteskab og forfatterskabet er, som hendes bror Holger Drachmanns liv og værk, litteraturhistorie. Viggo Hørup var en af forfatningskampens ypperste kræfter og en hovedskikkelse i den nyere tids politiske historie. I sine meget grønne år var han i tvivl om, hvor han skulle lægge sin arbejds­ indsats, og i 1867 -68 , da han i en periode delte værelse med sin fætter Holger i professor Drachmanns hjem, blev de to studenter kaldt henholdsvis digteren og maleren, og digteren var ikke Hol­ ger, men den unge Viggo Hørup. Pigebørnene Emma og Henriette blev, fra de var omkring 16 år gamle, sendt ud i huslærerindepladser, i modsætning til familiens drenge, der blev sat i latinskole. De fem søskendebørn har kun sjældent kunnet mødes i deres tidligste ungdomstid. Viggo kendte således ikke Emma særlig godt, da han som nybagt student for­ elskede sig i den noget ældre kusine, der på det tidspunkt allerede havde taget lærerindeeksamen. Og i et brev til Henriette Steen fra april 1873 skriver han: »Og dog nager det mig næsten, ja meer end næsten, at jeg ikke har kjendt dig i de mange Aar, hvor du blev til hvad du er . . . «2 Viggo Hørup - i og om ægteskab I 1862 forlovede Emma Holmsted og Viggo Hørup sig, men måtte pænt vente i seks år, til han havde fået sin juridiske embedseks­ amen og skaffet sig en indtægt som manuduktør, før de kunne gifte sig og rykke sammen på kvisten i Nørregade. Breve fra Hørup til Emma i forlovelsestiden fortæller om for­ elskelse, betagelse og, at han »først fandt Mening i det Tilværel­ sens Virvar, hvori [han] bevægede [sig]«, da han vandt hendes kærlighed.3

35